Drengen, de kaldte Vitello, ser en flyttebil på vejen af rækkehuse ved ringvejen og håber sådan, at de, der er ved at flytte ind, har en sej dreng, der hedder Rudi eller Joe, som han kan blive venner med. Og så er det en tøs i stedet for. Kamma. Hun har en hamster, der hedder Nutella, men ingen brødre. Bogen hedder ikke "Vitello får en klam kæreste" for ingenting, så selvfølgelig får de to en slags forhold. "Skal vi lege, at vi var en mor og en far, der havde en hamster, der var skør?" lyder det fra Kamma, og Vitello svarer tørt: "Hellere at vi var to zombier, der åd en hamster, der var skør". Herfra følger en skøn parodi på kønnenes samliv i traditionel version. Vitello ender med at mene, at Kamma kan være okay, hvis Hasse, Max eller møgungen William ikke kan lege.
Mundret, sikkert og godt.

Der findes vel nærmest ikke noget mere oplagt end Kim Fupz Aakesons børnebøger som lydbog. Hans sjove, dagligdags sprog ligger så godt i munden - og øret. På lyd-cd'en "Vitello går med kniv - og andre historier" er det Nicolas Bro, der lægger stemme til den stilfærdigt smårådne Vitello med de irriterende venner Max, Hasse og møgungen William, dér ved ringvejen hos den enlige mor, der jo egentlig er meget sød både før og efter sine to-tre glas hvidvin.

Peter Frödin har tidligere indtalt Aakeson med en skøn nerve i forhold til forfatterens blik for det hverdagsgroteske, men Nicolas Bro rammer på en velplaceret underspillet måde det lidt uldne og slukørede i Vitellos verdenssyn. Det holder, som man siger. Man lunter glad med ham og Vitello gennem historierne.