Inspirationskilderne er mangfoldige. Men Strid er helt sin egen. Han tager os med ind i sit gennempoetiske univers, som nok kan kaldes fredfyldt, men som her og der også er lidt støjende. Strids lille alter ego er nemlig en selvbygger, men en noget mere avanceret en af slagsen end Storm P.s tre små mænd. Det er de særeste apparater, han former og konstruerer, som en gul Lamborghini Gallardo, der kun tjener det ene - ædle - formål at bringe tegnergestalten sikkert væk i en fart, så snart han har udlevet sin drøm om at sparke et næsehorn i røven. Man kan dog ikke se, om han tro mod virkeligheden anvender dele fra Audi til at indrette instrumentbrættet.

Eller når han som Jørgen Mogensens tossede tegner frembringer en flyver, der vækkes til live ved hjælp af lidt indianermagi. Men så er den også klar til et Tintin-eventyr til et inkatempel i junglen, hvor sære ting skjuler sig. Eller i rumskib nummer 571 - der ser ud til at have været overheadprojektor i sit forrige liv - hvor han flyver rundt og giver truede dyr lidt iltmaske.
Den korteste historie er på en enkelt side. Den viser, hvorledes det er muligt at male en gigantisk mæanderbort ved hjælp af en orange malerrulle og en lift. At lave en næsten ordløs bog, der er mættet med betydning, kræver en tegner med fantasi, håndelag og noget på hjerte. Strid har det hele.
Så køb bogen til biblioteket, men husk at den ikke kun er til de mindste elever. De store vil få masser af inspiration til underfundig undren over en verden fuld af muligheder.