Men så starter de små i skole, og bogstavindlæringen bliver med ét formel og ekstern. I hvert fald sådan lidt sort-hvidt sat op. Spørgsmålet er nu, hvordan vi som professionelle underviserer kan håndtere den viden, eleverne møder op med, og sikre kontinuitet i deres læring? Eller som det danske forord til bogen konstaterer: "Skolen bør have øje for og inddrage de mange færdigheder i literacy, som barnet har med sig, når det begynder i skole".

I den afstemte version er Literacy, når små børn uden konventionelle færdigheder alligevel både læser og skriver på livet løs; legelæser og legeskriver vel at mærke. Det er bogen, der vender på hovedet, men alligevel giver mening for barnet, og det er brevet til mormor, som kun en mormor kan læse. Den første aktive behandling af tekst og sprog giver et vink om nye pædagogiske overvejelser og udfordringer for skolen: Kan skolen bygge broer mellem børnenes hjem og skole og på den måde åbne nye døre?

Carina Fast er dr.phil. og forsker i børns læse- og skriveudvikling. Hendes engagement i emnet er funderet i en overbevisning om, at børns socialisering til literacy afhænger af den sociale og kulturelle kontekst, de lever i. En interesse, der også omhandler refleksioner over, hvordan læringssucces er proportional med de sproglige og symbolske resurser, børn vokser op med.

Det har hun sat sig for at undersøge nærmere, og resultatet er nærværende bog - eller rettere afhandling. For det er et stykke faglitteratur, der kræver sin opmærksomme læser. Ikke at den er svær at læse, men der er mange teorier og teoretikere at forholde sig til. Til gengæld er der aldrig tør sagkundskab uden et medfølgende praktisk eksempel.

Til start præsenterer forfatteren sit menneskelige materiale: Syv faktiske, finske børn, som, fra de er fire, og til de er syv år, følges tæt og løbende evalueres. Og Carina Fast er meget grundig i sine studier. Hun rører ikke ved noget uden at begrunde, forklare og fremlægge sine arbejdshypoteser for læseren. Det kan af og til synes en lille smule tungt at komme igennem, men er omvendt vores sikkerhed for troværdige konklusioner.

Ved at studere børnene i deres nærmiljø og over en vigtig årrække, set ud fra et læringsperspektiv, åbenbarer der sig betydelige nuancer i udviklingen af sproglig opmærksomhed. Tekst, skrift og sprog er som bekendt langtfra noget, der kun foregår i skolen, men er også - eller især - en spontan praksis imellem forældre, kammerater og søskende, før skolealderen er nået.

Budskabet er, at hvis vi skal fastholde elevernes motivation til at læse og skrive, må vi tilbage og inddrage børnenes uformelle omgang med tekstmedier. Det være sig fysiske bøger eller interaktive medier. Vi skal med andre ord lære at blive bedre til at involvere os i de tekster, som børn og unge vokser op med, inddrage deres "hverdagserfaringer" og implementere dem i undervisningen.

Jeg vil opfordre alle til at læse og blive klogere på det absolut vedkommende begreb kaldet Literacy.