Undertrykkelsen af modersmål har kunnet udløse krige. Nogle mener, at vi tabte Sønderjylland på kravet om, at man skulle tale dansk i Slesvig. Det var på den tid, nationalismen blev født, og Lembcke skrev "Vort modersmaal er dejligt". Men modersmål i brug er på mange måder udsat for virkelighedens forandringer. Og på kanten af den spirende internationalisering skriver Benny Andersen "Vort muddermål er hæsligt". Den løbende debat om sproget henter både sin næring og sin ildhu imellem disse to poler.

Nu er der kommet et gedigent værk, som vil og kan hjælpe enhver dansklærer og sproginteresseret med at få fod på sproget, klo i sine skriverier og tand for sin tunge. Professor Peder Skyum-Nielsen er hovedmanden bag udgivelsen, som formidler hans årelange forskning i brugen af det danske sprog fra den mindste lyd over det skrevne ord til den hele person.

Han er blevet suppleret af lektor i mediesprog, Ebbe Grunwald, og journalist Ole Meisner, hvilket signalerer, at bogen har sit udspring i hæfterne "Mediedansk", og at en væsentlig del af målgruppen er medarbejdere i medieverdenen.

Men med sin interesse for sproget som kommunikationsmiddel, som det, der binder mennesker sammen i mening, og med sin opbygning fra det verbale over det paraverbale til det nonverbale er bogen også en lille, elementær efteruddannelse i funktionel sprogbrug, som både peger ind i grammatikundervisningen i almindelighed og i medieundervisningens sprog i særdeleshed.

Dertil kommer, at forfatterne har været fine sporhunde, når det gjaldt om at finde eksempler på sproglig sløsen og slendrian.

Bogens forfattere placerer sig i modersmålsdebatten tættere på den højbårne jomfru end på den hæslige luder, og som dansklærer vil man nok få problemer, hvis ambitionen er at ændre elevernes dagligsprog væsentligt. Men deres formidlingssprog ved fremlæggelser kan frugtbart sidestilles med nyhedsoplæserens og studieværtens: Det skal forstås af mange modtagere og skal derfor være tydeligt.

Vi dansklærere kender godt mekanismen fra os selv: Der er måske 20 procent stavelser til forskel på daglig samtale med eleverne og så diktatoplæsning.

Og vores tosprogede elever kender mekanismen, sådan som den er skildret i en række norske medier: Danskerne kommunikerer nu så mumlende og stavelsesædende, at de ikke længere forstår hinanden. Det kan føre til morsomme situationer, men det fremmer ikke samværet med hverken norske turister eller andengenerationsdanskere.

Derfor er bogen en kærkommen anledning til at overveje et godt dansk undervisningssprog, og den kan være en årsag til, at det ikke er umuligt at synge "Vort modersmål fungerer" og kan lignes ved en frigjort, selvstændig kvinde, lige langt fra jomfru og luder.