Niklas står ved magnettavlen og skriver sit navn med plasticbogstaver. Lærer Henriette Langkjær fjerner fire bogstaver, så der kun står 'ni'. Hun spørger, hvad der nu står.

'n - i', staver Niklas. 'Jeg ved det ikke. Ni', siger han tøvende og får ros.

Han viser, at han godt ved, hvordan man staver til 'is'.

Læreren tager bogstavet 'j'. Niklas siger 'jeg', skynder sig at tage 'e' og 'g' for at skrive 'jeg'. Han skriver 'jeg kan'. Henriette Langkjær roder bogstaverne rundt på tavlen, og han skriver det igen.

Henne på bordet har han en lille bunke læseletbøger, som han har haft med hjemme. Han vælger én ud. Den skal byttes ud med en ny. Den er han færdig med. Hver dag er der en af hjemme-bøgerne, der bliver skiftet ud efter elevens valg.

Niklas læser om klovnen, der køber nye bukser. Klovnen tænker, at de ikke passer. De er alt for lange.

Han læser hurtigt bogen, der har to til tre ord på hver side. Hans finger peger hele tiden på det ord, han læser. Bagefter læser han en bog om en pige, der gynger.

'Pigen græder, fordi hun falder af gyngen', læser han.

Henriette spørger, om han kan fortælle om bogen, og hvad der sker i den. Niklas siger, at man godt kan falde af gyngen. Hvis man for eksempel vil prøve noget, som andre kan. Det kunne være at gynge uden at holde ved. Så kan man godt falde af.

Bagefter tager han en tegning frem, som han har tegnet. Han skal skrive en sætning til tegningen, og han ønsker, at der skal stå: 'Jeg har det ikke godt, jeg drømmer'. Det går fint med at stave til 'jeg'. Henriette Langkjær må hjælpe med 'ikke'. Niklas smager længe på et 'g', overvejer, og siger så, at han tror, det skal være et 'k'. Henriette hjælper ham med at stave til 'drømmer', men han har helt styr på, at der er 'm''er i ordet.

Til sidst beder Henriette Langkjær ham om at se på billederne i en bog og bare fortælle om dem. De arbejder sig igennem bogen.

'Jeg læste den alligevel', griner Niklas bagefter.

hela

En ekstra chance

Reading Recovery kaldes også 'en ekstra chance'. Læseprogrammet er udarbejdet af den newzealandske læseforsker Marie Clay. Hun mener ikke, at klasseundervisning kan ramme alle elever og aktivere dem i deres læringsproces. Derfor har hun udarbejdet Reading Recovery som en anden chance til de elever, der skønnes at have brug for en tidlig læsehjælp. Reading Recovery bruges typisk, når barnet har haft læseundervisning i et halvt år.

Herhjemme kan man ikke blive uddannet til Reading Recovery-lærer, men læseforskeren Erik Håkonsson har på Danmarks Pædagogiske Universitet i Århus oprettet en uddannelse, hvor lærere kan uddannes til 'læselærer'. Forud for oprettelsen af uddannelse har været et pilotprojekt med 11 lærere.

Uddannelsen indebærer tæt supervision for at bevidstgøre lærerne om deres rolle som undervisere. Programmets læringsteoretiske fundament er tanken om, at 'det, vi gør sammen i dag, kan du selv i morgen'.