Vappehar?

I skolen skulle eleverne høre efter, hvad der blev sagt. Drømmere brød de færreste lærere sig om. Hvis man havde været lidt fraværende og ikke havde hørt, hvad læreren sagde, kunne man måske forsigtigt sige »hvad behager«, udtalt »vappehar«. Dette udtryk fandtes også i en mere uformel kortform: »vaBAR« med tryk på sidste stavelse. Voksne mennesker kunne finde på at sige »pardon«, men det var nok kun et mindretal af byfolk. Hvis børn sagde »hvad?«, blevet det regnet for meget uhøfligt.

Hvadddd?

Til de fleste bedsteforældres ærgrelse er udtrykket »hvad behager« ikke længere i omløb, heller ikke i kortformen »vaBAR«. Der siges ofte »hvadddd« med lyst a og langt blødt d. Det er ikke ment uhøfligt, men sådan opfattes det af mange ældre. Måske derfor er der opstået en ny vending: »én gang til!« Det kan lyde som en kommando, men siges med monoton stemmeføring, eventuelt med en lille stigning til sidst, og får dermed en venligere klang. I et par årtier har ytringen »undskyld!« været udbredt blandt alle generationer som synonym med »hvad behager«. Dermed er vi på linje med en lang række europæiske sprog og har opnået en dansk modsvarighed til det nu pensionerede udtryk »pardon!«