Det er sjældent, at man sidder så forpustet og så bevæget tilbage efter at have læst en ungdomsbog. Med fare for at måtte trække det tilbage igen, så udnævner jeg denne bog til årets ungdomsbog. Hverken mere eller mindre.

”Da de hiver os op af Limfjorden, hænger vi stadig sammen. Jeg ved ikke, hvor lang tid vi har ligget i vandet, det er ikke til at sige, man mister ligesom tidsfornemmelsen”. Sådan detonerer Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtveds roman ”Dig og mig ved daggry” lige op i ansigtet på læseren.

Historien fortælles af Louise, der hives op af vandet, håndlænket sammen med sin kæreste og soulmate, Liam.

Romanen er en tour de force gennem svimlende forelskelse, lange, dovne dage med sex og sprut, pot, shit og stærkere sager, dyb kriminalitet, utrolige rå omgivelser, voldtægt og dertil forældre, der intet forstår. Det er ikke nye temaer i ungdomslitteraturen, men her bliver de foldet ud i en frygtelig og medrivende konsekvens. Forældrene til de to unge forstår ingenting, men læseren forstår, hvorfor Louise og Liam må foretage deres fatale handling, selvmordet.

De to i forvejen velskrivende forfattere må i samarbejdet have fundet en ny synergi. Sproget trækker og suger. Replikkerne står skarptskårne og autentiske. En pageturner!

Mine elever i 9. klasse er begyndt at læse bogen, inden de skal arbejde med det glimrende undervisningsforløb, der ligger på Gyldendals danskportal. De er opslugte. De læser i lange stræk. Også de drenge, som vi snakker så meget om.