Det nye komma

Det bliver ikke lettere, men man får færre fejl

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det danske folk insisterer på at sætte grammatisk komma, men nægter at lære grammatik. Så skal det gå galt, og det er gået galt. Det nye komma forener fordelene ved det grammatiske komma og pausekommaet.

Det nye komma sættes efter helt mekaniske, grammatiske regler, men det styres i langt højere grad end det grammatiske komma af sætningens mening og indhold.

I1872 kom Danmarks første autoriserede retskrivningsordbog, men først i 1918 fik vi de officielle regler for tegnsætning.

Med hensyn til kommaet blev der fra begyndelsen givet frit valg mellem to måder at kommatere på. Det ene komma var det 'grammatiske', altså kryds og bolle-kommaet. Det er det system som bruges i tysk, færøsk, finsk og i alle de østeuropæiske sprog.

Det andet var det som senere, uheldigvis, kom til at hedde 'pausekommaet'. Det er det som bruges i svensk, engelsk, fransk, spansk, italiensk og andre vesteuropæiske sprog.

Desværre blev pausekommaet aldrig en folkesag i Danmark. Faktisk bruges det kun af ganske få, især skønlitterære forfattere, essayister, kulturskribenter og sprogforskere - altså folk som har en højt udviklet sprogbevidsthed, og som er villige til at tåle tidens spot og svøbe, embedshovmod og uduelighed der sparker til beskeden dygtighed, idet pausekomma af de fleste opfattes som kommafejl. Indsender man et manuskript med pausekomma, vil den flinke sætter automatisk sætte de manglende kommaer for én. Så ukendt er pausekommaet!

Det grammatiske komma blev nok en publikumsucces i den forstand at det er det de fleste har lært i skolen og mener de bruger i det daglige. Til gengæld er det øjensynlig for svært for det danske folk, for inden for de sidste 25 år har kommateringen udviklet sig til det rene kaos. Dette er godt og grundigt dokumenteret i Dansk Sprognævns debatbog 'Komma - hvornår og hvorfor?' (1993). De fleste bemærker ikke dette kaos, og det hænger sammen med at ukyndigheden på kommaområdet er fælles og folkelig. Når der kun er meget få danskere som behersker det grammatiske komma, betyder det at det forkerte så småt er ved at være det normale! Dansklærere ligger nok solidt over landsgennemsnittet med hensyn til kommabeherskelse, men der er mange eksempler på at kvikke elever bliver rettet fra det rigtige til det forkerte.

Den prominente fejl

Den mest prominente fejl er galt anbragt komma i begyndelsen af bisætningerne:

Ingen ved endnu hvor mange af gidslerne, der er blevet frigivet.

De opfører sig som om, de havde ret til at være her.

Eksplosionen indtraf fem minutter, før ministeren skulle komme.

Og sætter man sine kommaer rigtigt i den slags sætninger, er der god chance for at den omtalte flinke sætter diskret retter til det normale.

Det danske folk insisterer på at sætte grammatisk komma, men nægter at lære grammatik. Så skal det gå galt, og det er gået galt nu.

Situationen har været drøftet i Dansk Sprognævn, som jo redigerer og udgiver Retskrivningsordbogen. Og som et forsøg på at få skik på det danske komma afskaffes pausekommaet i den næste udgave af Retskrivningsordbogen (1996). Det gamle kryds og bolle-komma røres der ikke ved. Men i stedet for pausekommaet indføres som en mulighed et system der i en periode er blevet kaldt 'enhedskommaet', fordi det forener fordelene ved det grammatiske komma og pausekommaet.

Den ene fordel er at det nye komma sættes efter helt mekaniske, grammatiske regler. I sig selv er dette ingen fordel, for sproglige størrelser der optræder efter helt mekaniske regler, tømmes for betydning. Men danske sprogbrugere vil have mekaniske kommaregler, og så får de det. Det er ikke en sproglig, men en politisk overvejelse: Dette er der en mulighed for at komme igennem med.

Den anden fordel er at vi får et system som ikke indbyder til at man laver så mange fejl og som støtter læsningen - både oplæsning og stillelæsning. Har man sat grammatiske kommaer i en tekst - endog korrekte - skal man ved oplæsning negligere to tredjedele af dem hvis man ikke vil hakke teksten op i unaturlige bidder. Bruger man enhedskomma, kan man bruge kommaerne som støtte for sin oplæsning. Og en empirisk undersøgelse, hvis resultater er fremlagt i Sprognævnets omtalte kommabog, viser at enhedskommaet er både det grammatiske komma og pausekommaet overlegent som støtte for læseren.

Ikke foran bisætning

Det nye komma er i virkeligheden det system som bruges i norsk. Det sættes efter grammatiske regler (kryds og bolle), men adskiller sig fra vores grammatiske komma ved at der som hovedregel sættes komma efter, men ikke foran en bisætning. Resten er stort set som det altid har været. Det skal altså være:

Du skal bare ringe hvis du vil med.

Men:

Hvis du vil med, skal du bare ringe.

Dette indebærer at man slipper for alle de fejl der opstår fordi folk ikke kan finde ud af hvor en bisætning begynder, men det betyder først og fremmest at hovedsætningerne bliver delt op på en måde som svarer nøje til talesprogets rytmik og som afspejler sætningens indholdsmæssige opbygning. Det nye komma styres i langt højere grad end det grammatiske komma af sætningens mening og indhold, altså ligesom punktum, semikolon, spørgsmåls- og udråbstegn og så videre.

Det er imidlertid vigtigt at understrege at det ikke bliver det ringeste lettere at sætte komma efter de nye regler! Men for samme anstrengelse får man altså færre fejl og en langt fornuftigere tegnsætning.

I denne artikel har jeg brugt det nye komma. Naturligvis vil nogle læsere savne en del af de vante kommaer og føle dette som noget der forstyrrer læsningen. Men det er kun en vanesag. Prøv at sætte kryds og bolle-kommaer i en engelsk tekst, og vis den til en englænder. Han vil sige at den er ulæselig!

Kommametodik efterlyses

Reglerne og den udførlige argumentation for det nye komma kan man se i Sprognævnets kommabog. For at læseren kan få et hurtigt indtryk af hvad det nye komma går ud på, bringes på næste side den korte udgave af reglerne. Men ét er reglerne, lovteksten, noget andet er undervisningen. Sprognævnet og dansklærerne må drøfte de nye regler, og nogen må komme med et bud på en kommametodik, indrettet efter forskellige niveauer.

Dansk Sprognævn venter ikke at det danske folk nu befriet vil kaste det grammatiske kommas åg af sig og lettet vandre ind i det nye kommas lyse dag. At der tilbydes et nyt kommasystem, betyder jo ikke at det indføres overalt fra den første i næste måned. De allerfleste institutioner og enkeltpersoner vil helt sikkert med mishag og væmmelse afvise ideen og fortsætte som de altid har gjort. Men det nye komma har allerede fået indsigtsfulde dansklærere til at spidse øren, og det ser ud til at det nye system kan regne med pædagogisk opbakning i skolen.

Således vil det nye komma i praksis være indført i løbet af et par generationer, stille og ganske uden postyr.

-

Erik Hansen er formand for Dansk Sprognævn og professor ved Institut for Nordisk Filologi ved Københavns Universitet.