Mustasaari, Vasa, Nikolaistad og Vaasa

Allerførst hed byen Mustasaari eller Mussor. Det var tilbage i den tid, hvor Christian den IV havde travlt i Danmark med sin byggeprojekter. I Finland var der ikke noget, der hed Finland. Finland var et sø-rigt område, der mere eller mindre hørte under Sverige helt indtil Rusland i 1811 indlemmede det i det store russiske rige. Mustasaari hed byen ikke i særlig lang tid, navnet blev ændret til Vasa i 1606 for at glæde det svenske ”Huset Vasa”, der havde kongemagten i Sverige på det tidspunkt.

Da ”Finland” blev et storfyrstendømme i Rusland blev byens navn ændret til Nikolainkaupunki, altså Nikolaistad.  Lokalbefolkningen tog ikke det nye russiske zar-navn til sig, det fortælles, at når der kom besøgende til byen og spurgte efter byens navn, så sagde Vasa-boerne: Der står Nikolainkauppunki på byskiltet, men vi udtaler det ”Vasa”. Først i 1917, hvor ”Finland” endelig blev til Finland, fik byen sit forrige navn Vasa tilbage. Vasa er svensk, der bor mange svensktalende finner langt vestkysten mod Sverige, da der har været masser af handel mellem de to lande. I procenttal er der 5,2 % af finnerne, der har svensk som første-sprog, men i Vasa er det henved 25%, der er svensksprogede. Vasa Övingskole, en folkeskole fra 1. klasse til gymnasieniveau, er svensksproget, Aabo Universitet har en svensksproget universitetsafdeling i Vasa, og Læreruddannelsen i Vasa er ligeledes svensksproget.

Byens navn er nu på to sprog: Det ”sædvanlige” Vasa og så den finske udgave: Vaasa. Overalt er skiltene på to sprog: den finske udgave øverst, hvis det er et finsksproget område, og det svenske navn øverst i de områder, hvor majoriteten er svensktalende.

Finnerne må have meget fokus på sprog, tænker man. Det har de også.

I den finske folkeskoles bekendtgørelse står der, at sproget i skolen er enten finsk eller svensk. I tillæg hertil skal man dog også sikre, at samerne, der bor i hovedområder for samer (altså nord på i det finske Lapland) skal undervises på samisk. (og der er tre samiske sprog)

Romaerne bør man også give så god sprogundervisnings om muligt.

I forhold til tegnsprog gælder det også, at eleverne skal kunne få undervisning på tegnsprog, hvis det er nødvendigt. Og for en ordens skyld, så er finsk tegnsprog noget andet end svensk tegnsprog, og der findes forskellige varianter i finsk tegnsprog. Det skal ikke være nemt.

Der forskes en del i sprogtilegnelse i Finland, og det viser sig (ikke uventet) at man lærer andre fag bedst, hvis man har fået et godt sprogligt beredskab fra sit første modersmål. Der er masser af transfer-værdi i sprog, så har man et stort ordforråd og et bredt begrebskendskab på svensk, så har man gode forudsætninger for at blive dygtig inden for et fag, også hvis der undervises på finsk. Eller russisk. Eller engelsk.

Bruno, Michael og Aho, de tre 8. klasses elever, der viste os (danske seminarielærere) rundt på skolen, havde forskellig sproglig hjemmebaggrund. Brunos forældre var fra Kroatien og han talte svensk, kroatisk, engelsk og lidt finsk, Michaels far var fra Chile og han talte svensk, lidt finsk, engelsk og spansk, mens Brunos forældre begge talte svensk, så han måtte klare sig med svensk, lidt finsk og meget engelsk, - og ja, alle havde tysk i skolen uden at de dog mente, at de kunne tale sproget.

Finske børn scorer stadig højt på Pisas rangliste over læsefærdigheder. Det skyldes helt sikkert, at der er opmærksomhed på sprog – overalt. I byernes navne, i skolernes bekendtgørelser, i medierne, i litteraturen og først og fremmest er der fokus på sprog i hverdagen.

Hvis den danske skole og de danske politikere skal lære noget af den finske succes i forhold til børns læsefærdigheder, så må det være, at det grundlæggende gælder om at lære et sprog at kende. Det kan være samisk, svensk, finsk, roma, tegnsprog, arabisk eller kroatisk. Man må have et stort ordkendskab, begrebsforståelse inden for mange områder, og man må kunne udtrykke sig om såvel konkrete som abstrakte emner på sit modersmål. Så er der en transferværdi, der gør det muligt også at tilegne sig en bred faglig viden på andre sprog.

P.S. Det er dog ikke sådan, at man kan anbefale, at alle byer skifter navn efter de siddende regeringers forgodtbefindende. Det er noget rod. Og det kan forekomme at være en anelse overkill, når alle skilte skal skrives på to sprog. Vasa. Vaasa. Ja, det forstår vi nok. Især fordi svensksprogede finner taler utrolig langsomt og trækker alle vokaler, så deres udtale af ”Vasa” lød mere som ”Vaaaaaaasaaa”.

P.S.S: Vil man vide mere om Finland, så kan det anbefales at læse Kjell Westö: Luftspejling 38. Han fik Nordisk Råds Litteraturpris for bogen, og den giver et indtryk af de mange, mange krige, Finland har været deltaget i.

Bodil Christensen

Læreruddannelsen i Aalborg, UCN

boc@ucn.dk

www.bodilchristensen.dk