Hvad er designdidaktik ud over et centralt begreb i denne bog? Et didaktisk design er et moderne udtryk for en undervisningsplan. Det skal støtte lærerens arbejde med at planlægge undervisning. Det kan bruges til at konkretisere undervisningens mål, til at repræsentere undervisningens indhold og iscenesætte elevernes læringsaktiviteter. Det kan anvendes til at strukturere og støtte lærerens undervisningsaktiviteter, og det reflekterer en holdning til viden, undervisning og læring.

Det handler således om lærerens professionelle kompetencer, herunder også en udviklingskompetence, som består i at kunne udvikle faget i refleksion med andre, følge med i nye forskningsresultater, følge med i uddannelsesdebatten, tage bestik af samfundsudviklingen, herunder den teknologiske og den globale udvikling, og også have indsigt i udviklingen på den børnekulturelle arena.

Og med denne forklaring er vi landet på et i forvejen fortroligt område.

Der er megen inspiration at hente i bogens nye perspektiver og synspunkter om dansk og didaktik. Udvikling inden for nye medier, den teknologiske udvikling og forskning i læremidler indgår således i bogens design. Men der findes også gammelt velkendt stof, som er beskrevet før.

Da der nu på grund af det vagt formulerede forslag til en ny folkeskolereform kan blive tale om nye Fælles Mål, som skal være mere enkle, er beskrivelsen af faget dansk et værdifuldt debatindlæg.

”Danskfaget handler om tekster, deres indhold, udtryk og medieformer. Det handler om, hvordan eleverne kan blive opmærksomme på, hvordan tekster tolker verden, og hvordan de kan bruge tekster til at skabe forståelse, mening og betydning om sig selv og verden. Og danskfaget handler om, hvordan eleverne kan udvikle og skabe tekster".

Danskfagets formål danner afsæt for en beskrivelse af faget. Begreberne indlevelse og æstetisk, etisk og historisk forståelse får betydning og mening i forfatterens tolkning. Han ser dog bort fra, at sammenhængen mellem trinmål og formålet langtfra er konsekvent.

Han taler om danskfagets fire vinduer: identitetsdansk, kommunikationsdansk, basisdansk og kreativitetsdansk. Det er værdifuldt, at det slås fast, at dansk er et identitetsfag. Men jeg synes, at det havde været bedre, at forfatteren havde beskrevet de fire kategorier som dimensioner, der med forskellig vægt indgår i forskellige forløb. Opdelingen i fire afgrænsede kategorier kunne invitere til en fragmentarisk opsplitning af faget i kurser og delforløb, hvor fagets forskellige dimensioner ikke hænger sammen.

Desuden beskrives kunstneriske, fiktive tekster som dannende tekster. Det er misvisende. Mundtlige tekster og sagtekster kan være lige så dannende. Kreativ dansk er desuden et noget diffust begreb. Her forbindes begrebet kreativitet med selvstændig skabelse af tekster, og de multimodale fremhæves især som muligheder i kreativ dansk, hvilket må betegnes som en noget uklar beskrivelse af begrebet kreativitet.

Omdrejningspunktet i forfatterens designdidaktik er en model, der tager udgangspunkt i den ældgamle didaktiske trekant med elev, sag og lærer i hver sit hjørne og udbygges med begreberne vidensdesign, læringsdesign og undervisningsdesign på trekantens sideflader.

Vidensdesign omfatter syn på og principper for valg af viden, funktioner (repræsentation, strukturering og differentiering af viden) og resurser (fagligt indhold, herunder forskellige former for tekster).

Læringsdesign omfatter syn på effektiv og værdifuld læring, funktioner (bearbejdning, socialt samspil, produktion, præsentation og evaluering) og resurser (aktiviteter og læremidler).

Undervisningsdesign drejer sig om syn på effektiv og værdifuld undervisning, funktioner (strukturering, differentiering, evaluering) og resurser (læringsmiljø, undervisningsrum, læringsrum og læremidler).

I udmøntningen af modellen optræder der store overlap.

Modellen bruges også i forbindelse med fremlæggelse af en model til analyse af læremidler. I afsnittet om læremidler tillægges didaktiske læremidler en central plads i planlægningen af undervisningen. Og forfatteren har modsat de norske didaktikere Himm og Hippe og undertegnede en tiltro til, at brug af didaktiske læremidler sikrer en god undervisning. Kvaliteten er imidlertid langtfra altid i orden.

Lærere og lærerstuderende kan efter min mening have stort udbytte af at afprøve den i praksis. Der er nye synsvinkler og emner, som kan inspirere til en opdatering af danskfaget. Og som nævnt tænkes danskfaget, nye medier og læremidler til dansk ind i en organisk helhed. Jeg kunne dog ønske mig, at nogle af emnerne i højere grad tog udgangspunkt i danskfagets særpræg. Blandt andet bør evaluering og differentiering, som kan være styrende for valg af indhold, i højere grad end det sker i denne bog, tage udgangspunkt i det særlige ved faget dansk.