Danske elever er blevet bedre til at læse i indskolingen, men læseudviklingen går i stå omkring 3. og 4. klasse ifølge Danlæs-rapporten fra 2007. Hvad kan det skyldes, og hvad kan vi gøre for at forbedre denne udvikling?

Hvis eleverne ikke forstår sprog og begreber i lærebøgerne, nytter det ikke, at de er gode til at afkode teksten. Hvordan kan vi arbejde med elevernes sproglige udvikling? Hvordan kan vi lette begynderlæserens overgang til vanskeligere fagtekster? Hvordan kan lærebogsforfattere udforme undervisningsmaterialerne, så de passer til elevernes sproglige udvikling og formålet med undervisningen? Hvem skal undervise i læsning og læseforståelse?

"Sprog i skole" giver nogle velkvalificerede bud, der tager udgangspunkt i en sprogmodel - systematisk funktionel lingvistik, SFL - der analyserer elevers, læreres og lærebogsmaterialers sprog. Der peges på, hvilke vanskeligheder eleverne står over for, og det påvises, hvordan materialer og opgaver kan ændres og forbedres

Forfatteren støtter sig fortrinsvis til international forskning. En af de centrale udenlandske forskere er Michael Halliday. Han har udviklet SFL-modellen i samarbejde med forskere inden for den pædagogiske verden og lingvister i London. Desværre findes der meget lidt dansk forskning inden for dette område. På Syddansk Universitet har Thomas Hestbæk Andersen og Flemming Smedegård udgivet bogen "Hvad er meningen?" (2005). Den beskriver dansk sprog efter SFL-modellen.

Sprog og undervisningseksemplerne går lige fra indskolingen til skolens ældste trin. Der er eksempler både fra elevopgaver og fra undervisningsmaterialer fra mange af skolens fag, da sprog- og læseundervisning ikke alene er dansklærerens opgave.

Med forfatterens egne ord: "Bogen handler om at lære sprog, at lære gennem sprog og at lære om sprog - i alle fag." Den "præsenterer en sprogteori, der samtidig udgør fundamentet i en sprog- og læseudviklende undervisning". "En kritisk sprogpædagogik har som intention at give eleverne mulighed for at udvikle de sproglige resurser, som er nødvendige for, at de bevidst kan vælge den sprogbrug, som har kvalitet i skolen". "En forudsætning for en sådan sprogdidaktik er den systematisk funktionelle lingvistik, SFL".

En enestående viden formidles. Pædagogik og systematik er helt i top. Forfatteren sætter i mere end én forstand fokus på skolens sprog og viser, hvordan der kan arbejdes med det. Bogens problem er det videnskabelige fagsprog og abstraktionsgraden. I bogens forord lægges der op til, at den bruges på læreruddannelser samt efteruddannelsen af lærere. Det primære formål med bogen er at få rykket ved indlæringen i folkeskolen. Men hverken lærerne eller de studerende er rustet til at drage nytte af bogen på egen hånd. Bogen kræver en formidling, og underviserne bør være fagfolk med en viden om sprog og lingvistik. Disse personer kan vælge eksempler ud, forklare dem og lægge op til diskussion. På den måde vil bogen være en guldgrube.