Lærerstuderende og lærere kan gennem to nye bøger få inspiration til at skabe større sammenhæng mellem fagdidaktiske overvejelser og praksis. Der er værdifulde, begrebsafklarende afsnit om fagets bidrag til elevernes dannelse gennem arbejde med alle facetter af sproget. De støtter den nye læreruddannelses bestræbelser på at blive mere praksisorienteret uden at gå på kompromis med et højt teoretisk niveau.

Første bog koncentrerer sig om 1. til 5. klassetrin, den anden om 5. til 9. klasse, og de afspejler således opdelingen i to linjefag vedrørende dansk, et for begynder- og mellemtrinnet og et for mellemtrinnet og overbygningen.

I hver bog er der et afsnit om fagdidaktik og et afsnit om tværgående emner. Fagets hovedområder har hvert sit afsnit. Inden for hvert hovedområde er der en række fokusartikler og til sidst et eksempel på et undervisningsforløb.

Det er ikke meningen, at bøgerne skal læses lineært. Kompositionen er ikke hierarkisk, så man kan springe ind i bøgerne forskellige steder og på forskellige niveauer efter behov og anvende dem som  opslags- og brugsbøger.

Fagets hvorfor, hvad og hvordan og forskellen på almendidaktik og fagdidaktik er beskrevet eksemplarisk. Den konsekvente sammenkædning med informative og reflekterende faglige artikler og eksempler på praksis gør bøgerne til et værdifuldt og brugbart redskab for lærerstuderende og lærere som et led i en udvikling af en slagkraftig professionalitet.

Svagheden i bøgerne er, at den manglende progression i opbygningen nødvendiggør en række gentagelser og mange henvisninger til andre kapitler, og nogle af fokusartiklerne virker også  overfladiske og spartanske i beskrivelsen af faglige emner. Enkelte væsentlige emner bliver enten udeladt eller alt for kortfattet beskrevet. I første bog fylder læsning så meget, at der bliver for stor slagside til dansk som færdighedsfag.

Det samme gælder danskfagets funktion i tværfagligt samarbejde, skole-hjem-samarbejde, danskundervisningen af elever med anden etnisk baggrund og analyse og tolkning af sagprosa, som er reduceret til anvendelse af læsestrategier i forbindelse med fagtekster. Fælles planlægning med eleverne og undervisningsdifferentiering spiller også en tilbagetrukken rolle.

Forfatterne problematiserer i for ringe grad deres eget grundlag og er ukritisk refererende i forhold til Fælles Måls mange selvmodsigelser, og henvisningen til kilder kunne være bedre. Især i første bog florerer vendinger som "Forskning tyder på ." og "Forsøg . har vist" uden henvisning til kilde.

En KIF-stjerneudgave gennemgås i første bog, mikset med SMTTE-modellen, som præsenteres i ren form i anden bog. Hvordan kan modeller til fagdidaktik og undervisningsplanlægning udelade en indholdskategori? Og er disse modeller brugbare til et dynamisk fag som dansk?

Men alt i alt er bøgerne en inspirerende fornyelse i deres beskrivelse af fagdidaktik og praksis som en helhed og kan derfor anbefales.