Det er underholdende at læse denne bog. Læsningen bærer også præg af genkendelsens glæde. Her bringes biografiske skildringer af kendte danske forfattere fra 1600-tallet frem til nyeste tid. Og vi får alle de gammelkendte anekdoter med. Om Kingos hidsige opgør med den svenske soldat. ”Livslyst, humor og kampgejst og et heftigt temperament fyldte godt i hans tilværelse”. Vi hører om Ewalds sørgelige nedtur og om I.P. Jacobsens lige så sørgelige skæbne. Og så videre og så videre. Bogen slutter med Inger Christensen og Vita Andersen, således at de seneste årtiers forfattere og forfatterskaber ikke er med.

Valget af forfattere kan virke noget tilfældigt, bortset fra at de bliver bragt i kronologisk orden. Men forklaringen er nok, at bogen indgår i en serie, hvor der allerede er udgivet to bøger: ”Greb om kanonforfatterne” 1 og 2. Det betyder, at bogen tager de forfattere op, som ikke er behandlet i de tidligere udgivelser. Derfor er udvalget ikke dækkende, hvis man forventer, at de væsentligste forfattere i de enkelte perioder er med.

Bogen er velskrevet og benytter sig i de fleste afsnit af et sprog, der er så enkelt, at eleverne vil kunne læse den på egen hånd. Vi får en levende fremstilling af forfatternes livsforløb – sjove anekdoter inklusive. Desuden gennemgås de enkelte forfatteres værker, og til sidst beskrives karakteristiske, stilistiske træk i dem. Den kan også bruges som en opslagsbog.

Rent fagligt virker den dog som lidt af en pædagogisk anakronisme. Det var sådan, vi arbejdede med forfattere og litteraturhistorie for mange år siden. Beskrivelsen af forfatternes liv og levned virker undertiden overfladisk og forenklet. Kvaliteten i de enkelte afsnit varierer. Nogle forfatteres liv og værker er beskrevet ret nuanceret, for eksempel afsnittene om Anders Bodelsen og Inger Christensen, mens andre bliver spist af med en overfladisk behandling. Beskrivelsen af de stilistiske træk i forfatterskaberne virker fragmentariske og ikke særlig dækkende, hvis man ønsker en nuanceret beskrivelse af forfatternes udtryksmåde.

Beskrivelsen af perioderne, som forfatterne indplaceres i, er undertiden så overfladisk, at det undertiden nærmer sig det fagligt uacceptable.

Hvis jeg skulle anvende bogen, ville jeg bruge nogle af afsnittene til analyse af fagsprog og blandt andet kritisk vurdere måden, bogen er skrevet på, dens forklaringer og dens slutninger mellem årsag og virkning og de værdier og det fagsyn, der ligger bag. Jeg ville supplere med nuancerende oplysninger. Og som opslagsbog vil eleverne også kunne bruge den, hvis den suppleres med andre kilder.