Man fristes nærmest til at indlede anmeldelsen af "Dansk Sprognævns skrifter 48" med en kliche og sige: ”I gamle dage stavede eleverne også meget bedre, end de gør nu til dags”.

De to forfattere, Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Schack, har med deres udgivelse "Den der skriver d i gjort" sandsynliggjort, at det desværre forholder sig, som klicheen siger, at eleverne i den danske folkeskole over en 30-årig periode er blevet dårligere til at stave – og dog!

I den i øvrigt meget interessante og ikke mindst grundige undersøgelse beskriver forfatterne resultaterne af en større undersøgelse af elevernes stavefærdigheder i folkeskolens ældste klasser. Og hovedkonklusionerne er, at unge elever i dag staver dårligere, men kun lidt dårligere, og at det specielt er drengene, der halter bagefter.

Det meget interessante ved udgivelsen er, at den redegør for sammenligningen fra dengang og nu og inddrager forskellige faglige områder som stavesværhed – og beskriver for læseren, at det er et ords struktur, dets frekvens og ikke mindst konteksten, der er udgangspunktet for, om et ord er svært eller lettere at stave til. Dertil kommer en redegørelse for fejl og fejltyper hos gode, mellemgode og svage stavere. Ikke overraskende er konklusionen også, at specielt præsens-r og sammensætninger er de helt store udfordringer for eleverne.

Udgivelsen bør læses af alle lærere, der underviser i folkeskolens ældste klasser, og som fører eleverne til FP9 og FP10 i læsning og retskrivning. Den indfører ganske enkelt læseren i en række basale, men absolut vigtige faglige pointer, som måske over den næste 30-årige periode kan ændre udgivelsens hovedkonklusioner.