Der er 24-30 procents forskel i elevernes læsescore på Pirls' læseskala, afhængig af om eleverne går på skoler med meget højt eller middel fokus på faglig succes. Det fortalte ph.d.-stipendiat på Institut for Uddannelse og Pædagogik Louise Rønberg på dagens pressemøde på DPU i København. Med det in mente er der tilsyneladende et meget stort potentiale for forbedring, selvom Pirls-undersøgelsen i dag altså viser, at danske elever nu er oppe i top 5 i læsning.

Forskere: Danske 4. klasse-elever læser nu i top 5

Danske skoleledere bruger nemlig markant mindre tid end deres kolleger i de øvrige deltagerlande på at udvikle og følge op på skolens faglige mål.

Samlet set angiver 59 procent af skolelederne i den internationale læseundersøgelse, at de bruger "meget tid" på at udvikle skolens faglige mål. Det gælder kun 20 procent af de danske skoleledere. 48 procent af skolelederne internationalt bruger meget tid på at følge lærernes implementering af faglige mål - det gælder kun 6 procent af de danske skoleledere. Og 55 procent internationalt bruger meget tid på at følge elevernes faglige fremgang, mens det kun gælder 11 procent af de danske skoleledere.

"Der kan være den fejlkilde", forklarede Louise Rønberg, "at skolen kan have et ledelsesteam, hvor det er en anden end den adspurgte skoleleder, der står for arbejdet med de faglige mål. Men det ser ud til, at danske skoleledere er mindre optagede af at følge op på, om skolens mål - hvis skolen har sådan nogle - bliver implementeret, og om eleverne når de faglige mål".

Toplande går i dybden med læseforståelsen

Pirls-undersøgelsen giver også i nogen grad et billede af, hvad der rent faktisk foregår i læseundervisningen - i form af lærernes besvarelser af en række spørgsmål. Det viser blandt andet, at 86 procent af de danske 4.-klasse-elever har lærere, der ugentligt beder dem om at:

• Finde informationer i det, de har læst • Finde hovedbudskabet i det, de har læst • Forklare og underbygge deres forståelse

Det samme sker for mindst 95 procent af eleverne i Hong Kong (Kina), Rusland og Singapore, der klarer sig bedre end Danmark i Pirls - men ikke for Finland, der som vanligt også ligger i top.

40-54 procent af de danske elever har lærere, der ugentligt bedre dem arbejde i dybden med teksteren ved fx at:

• Sammenligne med andre tekster, de har læst • Forudsige, hvad der videre sker i teksten • Uddrage generelle pointer fra teksten • Beskrive stil, ordvalg, teksttype • Afgøre forfatterens synspunkt/intention

Det samme sker for 63-80 procent af eleverne i tre ud af de fire lande, der ligger over Danmarks gruppe i læsning, igen med Finland som undtagelsen.

Mindre evalueringsfokus i Danmark

Trods stigende fokus på evaluering i folkeskolen de senere år ligger Danmark under de øvrige nordiske lande, både når det gælder lærernes daglige monitorering af elevernes fremskridt og brugen af uformelle læsestest.  

Seniorforsker Jan Mejding, der har været med i de internationale IEA-læseundersøgelser siden begyndelsen i 1991, summerede op:

"Hvis man skal komme med en forklaring på fremgangen fra Pirls 2006 til 2011, kunne det handle om, at der er flere danske lærere, som i deres uddannelse har haft vægt på læsedidaktik og læsepædagogik - det er halvdelen af lærerne i undersøgelsen, og det antal er formentlig steget".

"Og så er der kommet stigende opmærksomhed på, at læsning kræver undervisning - at det ikke er nok at lære eleverne sammenhængen mellem bogstaver og lyd, men at man også skal undervise dem i metoder til læseforståelse".

Han håber, at Pisa 2012, som blev gennemført før sommerferien, og hvis resultater offentliggøres om et år, vil vise, at den stadige læsefremgang på 4. klassetrin også holder, når eleverne kommer i 9. klasse.