Anmeldelse

Spot på ord

Spot på ord

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Med dette materiale er der netop sat spot på ord, når der skal trænes læsning. Formålet er, at eleverne bruger og udvikler deres ordforråd og deres viden om ords betydning og på den måde forbedrer deres læsesikkerhed og tekstforståelse. Der er således spot på ords elementer og betydning, på ord i sætningen og i teksten. Materialet er beregnet til 6.-8. klasse og består af elevbog, i-bog, lærervejledning og en hjemmeside.

Fakta:

Titel: Spot på ord

Forfatter: Kirsten Jakobsen, Kirsten Koch Jensen

ISBN: 9788702102352

Pris: 156,25 kroner

Sider: 96 sider

Type: Bog

Forlag: Gyldendal

Elevbogen er inddelt i fire kapitler, der alle handler om ords elementer og betydning, ord i sætningen og i teksten. Desuden er der et afsluttende kapitel om evaluering. Hvert kapitel har forskellige fokusområder. Eksempelvis handler det første kapitel om fonemer og morfemer, der er spot på rim, konsonantklynger, sammensatte ord og afledninger, og teksteksemplerne er lyrik, berettende og forklarende fagtekster og en novelle. I de andre kapitler er der blandt andet fokus på synonymer, metaforer, bindeord, sætningens opbygning og så forskellige tekstgenrer som essay, biografi, artikel og kriminovelle.

En digital udgave af elevbogen findes i i-bogen. Lærervejledningen, en såkaldt e-bog, indeholder blandt andet evalueringsark og vejledning til de enkelte kapitler. På hjemmesiden er der demofilm til eleven, oversigter, skriveark og meget mere.

Materialet egner sig både til intens læsetræning og kortere læsekurser for hele klassen og til holdundervisning og anbefales således både til klassesætsamlingen og til læsekurser for mindre hold.