”Det er det halve år, der gør forskellen”, siger Christina Laurberg Petersen.

Hun har haft 2.-klasser til nationale test tre gange før. Men aldrig så kort tid efter sommerferien. 

Rundt om hende lyder det:  ”Christina, jeg har brug for hjælp her”, ”Chriiiis!”, ”La-chriis, hvad står der?”.

”De andre gange har vi haft et halvt år til at øve på Chromebooks. Denne gang har vi gjort det i en uge”, fortæller Christina Petersen.

Folkeskolen er på besøg på Søndervangsskolen i Glostrup, fordi mange 2.-klasse-lærere på Facebook har givet udtryk for, at eleverne ikke er klar til test så tidligt på skoleåret.

På Søndervangsskolen får eleverne hver en chromebook i 3. klasse. Ind til da kan klasserne låne klassesæt af ældre eksemplarer af de små computere. 

Så både for at være sikker på at have nok computere, der virker og holder strøm, og for at have tid til at hjælpe eleverne, har hun valgt kun at tage seks elever ud af sin 2.-klasse ad gangen for at lade dem gennemføre den nationale overgangstest i læsning, mens klassens tilknyttede pædagog har resten af klassen.  

Sidste gang var der flere, der græd

Efterhånden som hun har hjulpet alle elever med at indtaste deres Unilogin, som de kun har prøvet at bruge et par gange før, kommer de seks elever godt i gang med de fire minutters test i afkodning. 

Men dernæst driller det både elever og lærer at skifte over til de 26 minutters test i sprog- og tekstforståelse. 

Det skaber lidt forvirring ved bordene, at den ene elev pludselig har 50 uløste opgaver foran sig, før den anden er kommet ind i test nr. to.

”Jeg har med vilje ikke fortalt dem, at det var en test. Det gjorde jeg sidste gang, og der var flere, der begyndte at græde”, fortæller Christina Laurberg Petersen.

Nu kan hun så konstatere, at den beslutning nok kommer til at gå ud over klassens samlede testscore. 

For et par rigtig dygtige læsere begynder at kigge ud ad vinduet eller fjolle med sidekammeraten - og lige præcis de elever havde nok godt kunnet koncentrere sig hele vejen igennem og få et godt resultat, hvis de vidste, at nu blev de testet.

Én af dem kalder: ”Hvad står der dér, Christina?”.

Hun er gået i stå ved et ord, som vi er mange, der ikke har set før. Det er nemlig én af tre stavemåder for navnet på en af de mindre kendte nordiske guder. 

Christina Laurberg minder hende om, at når et ord begynder med et stort bogstav, er det et navn, men dernæst er pigen overladt til sig selv og skal læse beretningen fra nordisk mytologi og svare på spørgsmål til historien.

"Jeg skal ikke læse noget"

Flere elever har brug for at læse teksten højt for at forstå opgaverne. Så selvom der kun er seks elever i gang i det lille grupperum, er der ikke stille.

”Det er nemt”, meddeler en elev højlydt, og Christina opmuntrer ham til at knokle på med læsningen.

Debat

Anne Hammer: De Nationale Overgangstest er et meningsløst limbo

”Jeg skal ikke læse noget”, understreger han og skynder sig videre til næste opgave, hvor han hurtigt sætter krydser i multiple choice-skemaet og klikker videre.

”Vi har brugt rigtig meget tid på trivsel på det sidste”, fortæller Christina Petersen.

De fleste af klassens elever har knækket læsekoden, men det er så kort tid siden for mange af elevernes vedkommende, at de ikke har kunnet holde det ved lige i sommerferien. Og hvor nationale test tidligere lå om foråret, er de nu flyttet, så læsetestene ligger i sidste uge af august og de to første uger af september. Derefter er der tre uger til at afvikle matematiktestene. 

Første gang folkeskolens elever møder en test, som skal bruges til at måle, hvordan de klarer sig i forhold til landsgennemsnittet, og hvordan elevernes niveau udvikler sig på landsplan, er altså et par uger inde i skoleåret i 2. klasse.

Christina Laurberg ærgrer sig:

”Vi har så mange andre test. De to kommunale test, vi bruger, er meget mere alderssvarende. I 1. klasse, hvor børnene skal lære sammenhængen mellem bogstaver og lyd, får de meget mere ud af at skrive i hånden, og de kommunale test er på papir de første år”, fremhæver hun og regner ikke med at kunne bruge testresultaterne til noget.

”Jeg ved godt, hvad de her børn kan, fordi vi i vores læsebånd har mulighed for at sidde ned og læse med en elev ad gangen”.