”Wouh”, sagde min læseglade datter på 17, da hun havde bladret i anmeldereksemplaret af "Fri fantasi", som lå på køkkenbordet. ”Kan man det her, når man går i 1. og 2. - det er godt nok meget sværere end det, vi lavede”.

Jeg sagde noget forblommet om erindringsforskydning og læsestrategier, og jaja, det kan de sagtens … Men efter gennemlæsning af materialet er jeg ikke så sikker.

"Fri fantasi - Læs og forstå fiktion i 1.-2. klasse" fra Dansklærerforeningens forlag er et overskueligt materiale: en lærervejledning, en fællesbog og en arbejdsbog. Materialet er fyldt med litterære skatte. Teksterne er gode klassikere og nye lækkerbiskner mellem hinanden.

Dog er der en heftig overvægt af tekster, som handler om mennesker, som er uvenner. Konflikterne løses ganske vist opfindsomt, fantasifuldt og meget varieret i de forskellige tekster, men temaet er i overvejende grad det samme - der er nogle, der er sure. På trods af de litterære kvaliteter kunne jeg godt have ønsket mig et lidt bredere tematisk felt.

Ideen med "Fri fantasi" er ganske, som undertitlen lyder: "Læs og forstå fiktion i 1.-2. klasse". Det vil formodentlig knibe for en stor del af eleverne i 1. klasse selv at læse teksterne, og "Fri fantasi" foreslår da også, at læreren læser nogle af teksterne højt. "Fri fantasi" er fællesmateriale - ikke læsetræningsmateriale. Forståelsen kommer af gedigen analytisk træning ved hjælp af strategier. Strategierne præsenteres en ad gangen for så at blive samlet i bogens sidste kapitel, hvor alle strategierne skal i brug.

Strategierne præsenteres ved hjælp af gennemskuelige metaforer: Genrekendetegn og form repræsenteres af en blomst, handlingen af en bro - en velkendt metafor, som også bruges i andre lærebøger - personkarakteristikken illustreres med personkort, perspektivering forklares med et spejl, som man kan spejle teksten i - med sig selv eller med andre tekster. Til sidst gøres teksten stjerneklar - det er jo smukt! - ved at man anvender alle strategierne sammen.

Der er altså mange gode ting at sige om "Fri fantasi". Men jeg deler faktisk min datters ”Wouh”-fornemmelse. Det er skønt med strategier, det er herligt med faglige samtaler, som træner analysemusklerne, og opgaverne i arbejdsbogen er gode og meget varierede, men niveauet er højt. Der stilles store krav til overblikket, når man træner perspektivering med børn på syv-otte år. "Fri fantasi" er glimrende som introduktion til den danskundervisning, som stadig - også for de ældre elever - bliver mere abstrakt. Evnen til at tænke abstrakt er bestemt nødvendig og god - men elevernes tåspidser må gerne stadig røre jorden.