Illustration: Louise Thrane Jensen
Etik i historieundervisningen: Vi skal turde være usikre
Det er kompliceret at diskutere etik i forhold til fortidige hændelser, mener historielærernes formand. Man kommer let til at se nutiden som moralsk overlegen, og så enkelt er det sjældent.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Et pilotstudie om den etiske dannelse i folkeskolen fra december 2018 konkluderer, at historiefaget er meget egnet til at få børnene til at reflektere over etiske problemstillinger.
Forskere vil have lærere til at diskutere etik med elever
Grunden er, at eleverne i historiefaget introduceres til historiske og kulturelle forskelle, som får børnene til at tænke og tage stilling til etiske dilemmaer. Dennis Hornhave, formand for Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag (Falihos) er dog ikke entydigt begejstret for den konklusion.
"Jeg har sjældent været så meget i tvivl om, hvad jeg skulle mene som når jeg har læst eksemplerne der bliver fremdraget fra historieundervisning i denne rapport" siger han til folkeskolen.dk/historieogsamfundsfag.
"På den ene side er det oplagt at bruge fortiden til at spejle nutiden i med henblik på også at pege på ønskværdige fremtidsscenarier. I rapporten konkluderes det, at 'Mødet med andre tiders værdier og normer får eleverne til at reflektere over, hvordan tingene ser ud her og nu', hvilket er en sympatisk ambition. Min bekymring kan være, at eleverne i disse dialoger ofte ikke reflekterer reelt over, hvordan tingene ser ud nu forstået på den måde, at de med historien som spejl 'bare' får bekræftet, at vores etiske position er fortiden langt overlegen. Skal man være ambitiøs på historiens vegne, så må eleverne skulle forstå fortiden på fortidens præmisser og indimellem opleve, at vi måske ikke er i stand til at tage stilling til fortidens etiske dilemmaer fordi vi er afkoblet fra de sammenhænge fortidens valg er blevet truffet i".
Dennis Hornhave bruger samarbejdspolitikken som eksempel: "Var det godt eller skidt - skulle vi have gjort modstand? Vi kan kun vurdere det med nutidens briller, men det yder ikke Stauning, Scavenius og kompleksiteten omkring deres valg den nødvendige respekt. Man kunne måske svinge sig helt op på den store klinge og påstå, at en etisk eller moralsk omgang med fortiden kræver, at vi tør være i usikkerheden om, hvad det rigtige og det forkerte er".
