Biblioteket er ikke længere kun for blinde og svagtseende, men også i høj grad et målrettet tilbud til de mange tusinder af ordblinde danskere, som i stigende grad efterspørger bøger i digitale formater.

Målet er at sikre, at handicappede reelt får samme adgang til informationer som ikke handicappede, og for at få adgang til samlingerne af både skøn- og faglitteratur skal man dokumentere et handicap, der gør det svært at læse trykt tekst.

Store fordele ved cd-rom

Nota udsender digitale lydbøger på cd-rom. Fordelene ved en digital lydbog frem for et kassettebånd er blandt andet, at den kan deles op kapitler og underkapitler, man kan hoppe fra afsnit til afsnit eller gå til en bestemt side, og man se teksten markeret på en computer synkront med oplæsningen.

Nota er med i forreste række i det internationale udviklingsarbejde omkring den digitale lydbog og er repræsenteret i Daisy Consortiet, der har udviklet de internationale standarder for produktion, udveksling og brug af digitale lydbøger. Nota har cirka 12.000 digitale lydbøger og 1.200 e-bøger.

Flere tidsskrifter med syntetisk tale

Nota forventer at udvide dele af sin produktion af talesyntesen, som gør det muligt at få oplæst en vilkårlig tekst i elektronisk format ved hjælp af en computer.

Syntetisk tale egner sig hovedsageligt til materiale med stor aktualitet, men kort holdbarhed, og til tekster som manualer, indekser og opslagsbøger. I første omgang er Notas mål at øge mængden af tidsskrifter, som stilles til rådighed for brugerne.

Nota står også bag udviklingen af netbiblioteket E17, der henvender sig til alle, som ikke kan læse almindelig trykt tekst. E17 giver blandt andet adgang til Notas digitale materialer - e-bøger og digitale lydbøger - og er udviklet med særlig fokus på de forskellige behov, handicappede kan have i forhold til læsning.

Notas historie

Verdens første blindeinstitut blev oprettet i Paris i 1784, og i 1811 kom Det Kongelige Blindeinstitut i København til. Her lærte blinde praktiske færdigheder og at læse reliefbøger, bøger med store ophøjede latinske bogstaver. Få år senere, i 1825, blev punktskriften opfundet.

I 1924 blev Statens Trykkeri og Bibliotek for Blinde etableret under Socialministeriet. Dermed placerede Danmark sig som et af de lande, hvor det offentlige tidligst vedkendte sig ansvaret for blindes adgang til information.

I 1985 skiftede biblioteket fra Socialministeriet til Kulturministeriet, og det skabte grundlag for vigtige landvindinger i biblioteksbetjeningen af handicappede. Via nye stillinger og stillingsændringer lykkedes det at få uddannede bibliotekarer ind på alle de poster, der kræver en professionel baggrund. Det var ikke tilfældet tidligere.

Den sene professionalisering hang sammen med bibliotekets specielle funktion. Det var oprindeligt især et produktionssted med tilknyttet udlån, som senere ændrede sig til et bibliotek med tilknyttede produktioner.