Mette Mohr trækker papkronen frem fra opgavebogen på køkkenbordet og placerer den resolut på hovedet.

»Når du tager kronen på, så er du prinsessen. Så skal Niels-Peter gøre alt, hvad han kan, for at få dig til at grine. Når du griner, så bytter I. Så er han prinsessen - eller prinsen, men det er jo en prinsesse i eventyret«.

Mette Morh, som er koordinator for Gildbroskolen i Ishøjs program for indskolingsforældre, sidder lige nu i familien Jepsens køkken - en af de familier, som frivilligt har meldt sig til programmet. Hun peger på oplæsningsbogen, som hører med til ugens opgavesæt. Det er »Klods-Hans«, der skal læses op, og det er derfor, prinsessen er så frygtelig svær at imponere - også i legen med kronen, der skal supplere eventyret.

Anna Jepsen lytter intenst og nikker. Hun er mor til Niels-Peter Jepsen, som er indskolingselev. Mette Mohr uddyber:

»Gennem legen træner han at kunne holde sin impuls til at grine tilbage. Samtidig bliver han udfordret på at komme på ting, som får dig til at grine«.

Forældre støttes til at støtte deres børn

Gildbroskolens forældreprogram hedder HippHopp - og handler om flodhesten Hipp og kaninen Hopp. Gennem 30 uger klæder det 15 indskolingselevers forældre på til at støtte deres barn i skolestarten.

Hver dag skal en af barnets forældre lave dagens opgave med barnet. Det tager typisk 15-20 minutter og kan eksempelvis være højtlæsning, klippeopgaver, som træner finmotorikken, at tegne, bygge eller forskellige lege. For eksempel er eleverne allerede i gang med tekstarbejde og -analyser, når der bliver talt om eventyret om Klods-Hans og de mange elementer, historien rummer, forklarer Mette Mohr. Forældrene har selv frivilligt meldt sig til programmet.

»Programmet er målrettet familier, som af forskellige årsager kan have brug for en ekstra hånd i skolestarten. Nogle har brug for hjælp til at forstå de krav, der bliver stillet til børnene og familierne fra skolen. Andre har børn, som bliver udfordret af at starte i skole - for eksempel på grund af generthed eller manglende koncentration«, forklarer Mette Mohr.

I de 30 uger er hun hver anden uge hjemme hos familierne, hvor hun i en time vejleder dem i den næste uges program og taler om de udfordringer, familien kan have oplevet i den forgangne uge. De øvrige uger er der en aften med et netværksmøde på skolen, hvor forældrene får fælles vejledning i opgaverne. Hver aften har også et tema, for eksempel indføring i intranettet, rundvisning i skolens lokaler eller et besøg med oplæg fra skolens sundhedsplejerske, skolesocialrådgiveren eller læsevejlederen.

Skoleleder: Programmet bryder den sociale arv

Forældreprogrammet startede egentlig i Socialstyrelsen, som har haft forsøg med det i børnehaver i fem kommuner. Mette Mohr var dengang tilknyttet projektet i Helsingør Kommune. Men hun fik overbevist Gildbroskolens skoleleder, Leif Bjarning, om, at det ville være en god ide at afprøve det i indskolingen også. Kommunen ville ikke åbne pengekassen, så i stedet fik de skolebestyrelsen med på, at det skulle være et toårigt projekt. De er nu i gang med andet år, og det er en stor succes, mener skolelederen.

»I den nye reform er der fokus på, at vi skal bryde elevernes sociale arv. Det tror jeg på, at HippHopp kan være med til at gøre«, siger han og påpeger, at Gildbroskolen ligger i et område, som har en lidt mere udfordret elevgruppe.

»Nogle elever kommer fra familier, hvor forældrene måske har dårlige erfaringer med at gå i skole, som de kan risikere at give videre til deres børn. Nu kan vi give forældrene en bedre oplevelse af skolen og eleverne en bedre start på skolegangen«.

Et spørgsmål om prioritering

Skolederen pointerer, at alle skoler kan gøre dette, men at det er et spørgsmål om prioritering.

»Fordi skolens elevgrundlag er lidt mere udfordret socioøkonomisk set, er vi allerede med i flere projekter fra kommunen og ministeriet. Det giver luft til, at vi selv kan satse på HippHopp, fordi der allerede er fokus på andre udfordringer«, forklarer han.

Programmet koster Mette Mohrs tid - cirka halvdelen af hendes lærerstilling går til Hipp­Hopp. Derudover materialerne, som er dyrest det første år. Til de daglige opgaver hører forskellige små ting, som familierne får til legene, og som derfor skal indkøbes hvert år - mens ti billedbøger, som benyttes, blot er til låns. Derudover er der en udgift til den pædagog, som tager sig af børnene en aften hver anden uge, når forældrene er til tre timers vejledning, og en lille forplejning til forældre og børn denne aften.

»Vi har prioriteret, at det skal være en god oplevelse og nemt at deltage - derfor skal der også være pasning til børnene og forplejning«, lyder det fra skoleleder Leif Bjarning.

En bjørneløvefugleburger

Tilbage i familien Jepsens lejlighed sidder tungen skarpt i mundvigen, mens blikket er stift rettet mod papiret. Løvens manke danner bløde buer, og koncentrationen er helt i top, når saksen skal ramme de stiplede linjer. På bordet sidder to bamser og kigger på - mindst lige så opslugt af klippeteknikken, som Niels-Peter Jepsen er.

»Øj, det er flot. Det er du god til«, roser mor Anna Jepsen og spørger, hvad sådan en løve mon siger. Niels-Peter siger dyrelyde og klipper videre, og snart er der kropsdele fra både en løve, en bjørn og en ørn, som han samler til ét stort fantasidyr.

»Det er en bjørneløvefugleburger«, udbryder han grinende.

»Skal den på listen over livretter?« spørger moren - men svaret kommer prompte:

»Nej, det skal den ikke!« Efter en lille pause tilføjer han:

»Det ville være alt for svært at lave! Så skal vi jo både til Afrika og op i himlen og til et land med bjørne«.

Forælder: Det giver et unikt indblik

Som forælder synes Anna Jepsen, at Hipp­Hopp er en interessant, men også tidskrævende mulighed for at hjælpe hendes søn godt i gang med skolen.

»Det er spændende at få en bedre føling med det, Niels-Peter laver, samtidig med at vi lærer undervisningsformerne at kende og får en forståelse af, hvordan skolen fungerer. Det kræver tid, men det er et tilvalg og et spørgsmål om prioritering«, mener hun.

Hun sætter pris på, at programmet gør det enkelt for hende og hendes mand at være med til at udvikle deres søn, og hun kan allerede mærke, at der er sket en udvikling:

»Niels-Peter er en lidt stille dreng, så det er vigtigt for os, at vi kan støtte ham i hans skolestart - både på det faglige og på det personlige plan. Og allerede nu springer han hurtigere med på tingene og er mere tryg ved at gøre fjollede ting, fordi vi i legene viser ham, at det er helt okay«, forklarer hun.

Hjemmebesøgene spiller en stor rolle

Mette Mohr er overbevist om, at programmet er med til at give børnene en nemmere skolegang, blandt andet også fordi det giver meget, når forældrene får et bedre kendskab til skolen.

»Igennem HippHopp har forældrene mødt både skolepsykolog, sundhedsplejerske og læsevejleder. Så hvis der på et tidspunkt bliver udfordringer med en elev, er vi allerede foran, fordi forældrene har mødt resursepersonerne på et neutralt grundlag og derfor er mere positivt stemt over for at skulle arbejde sammen med dem«, siger hun.

Mette Mohr forklarer, at evalueringerne fra sidste års forældre var meget positive, og at de på skolen stadig er nysgerrige på, hvilke forskellige effekter programmet har.

»Vi oplever, at det har givet børnene helt basale ting, for eksempel et øget ordforråd. Og især på grund af hjemmebesøgene får vi en tæt dialog med forældrene, så vi hurtigere kan opdage taleproblemer og reagere tidligere på eventuelle ting, der ikke fungerer«, siger hun.

Skjulte æggeure og frugtsalat udvikler børnene

Til netværksmødet på skolen samme aften sidder en gruppe forældre klar, mens deres børn bliver passet af en pædagog i et lokale ved siden af - travlt optagede af tuscher og papir. Mette Mohr kigger ud over forældrene. »Hvordan er det gået siden sidst?« spørger hun.

I den forløbne uge har temaet været »Verden omkring mig«, og der er i materialet blandt andet blevet gemt et æggeur for at lære at lytte, være opmærksom og opfindsom med gemmestederne.

»Mine sønner var helt vilde med den leg«, udbryder en mor begejstret. Det nikker de andre forældre genkendende til - æggeurene bliver gemt igen og igen i hjemmene.

»Min datter mente ikke, at det ville være fair, hvis jeg gemte æggeuret højt oppe. Så det indgik vi en aftale om. Men det er klart sjovest for hende, hvis hun finder det lynhurtigt, og jeg er langsommere, men sådan fungerer det jo ikke. Så vi fik os en god snak om, hvad det vil sige at lege lige«, fortæller en anden mor.

Mette Mohr nikker anerkendende, spørger ind og kommer med gode råd. Der bliver lyttet til alt, hvad forældrene har på hjerte, før det næste uges program bliver gennemgået på pædagogisk vis; alle øvelserne vises, og der bliver forklaret differentieringsmuligheder. Fredag skal børnene eksempelvis selv lave en frugtsalat, men opgaven kan starte før end ved køkkenbordet - man kan for eksempel lade børnene handle ind selv, mens man holder kurven eller står uden for butikken, forklarer Mette Mohr.

»Når frugtsalaten står på bordet, vil det være nogle vildt stolte børn, der serverer den. Og husk nu at sætte jer på jeres hænder! De skal selv skære frugten ud, anrette og servere den, mens I blot observerer«, lyder det med et smil og en løftet pegefinger fra koordinatoren.

»En skam, hvis det ikke kan fortsætte«

Mette Mohr forklarer, at netværksmøderne er med til at give forældrene et internt netværk, der blandt andet kan føre til legeaftaler. I forældregruppen er der også nydanskere, som har glæde af at få et indblik i de mere kulturelle ting, for eksempel hvad den danske folkeskole er og forventer af en.

Fra starten blev der afsat penge i budgettet til at køre programmet i to år, så når denne omgangs HippHopp til foråret udløber, er der ikke budget til at fortsætte med det. Skoleleder Leif Bjarning ser det som en stor skam, hvis det ikke kan fortsætte - men han mener ikke, det bør være skolens budget, pengene skal gå fra, fordi projektet rækker langt ud over skolens grænser. Det er på ingen måde, fordi de ikke er fuldt ud tilfredse med projektet, fastslår skolelederen.

»Jeg er helt sikker på, at det her er en samfundsøkonomisk investering, fordi vi fanger nogle ting tidligt, så det ikke udvikler sig til reelle sager i systemet. Det er et fantastisk program, som giver forældre og børn rigtig meget - ikke kun direkte skolemæssige resultater, men også på det sociale felt«, forklarer han og uddyber:

»Det er en udfordring, at vi kan se alle de positive følger af projektet, men ikke kan få politikerne til at prioritere det. For udbyttet af programmet er virkelig det hele værd, og vi vil frygtelig gerne fortsætte«.

Flere kommuner har vist interesse for Gildbroskolens brug af HippHopp i indskolingen. Skolen vil forsøge at søge fonde for at finansiere en videreførelse af forældreprogrammet.

Læs mere om HippHopp: På både Socialstyrelsens og Gildbroskolens hjemmeside kan du læse mere om HippHopp og hente inspiration til, hvordan I kan komme i gang på din skole.

• socialstyrelsen.dk

• gildbroskolen.skoleporten.dk