Hovedet er tungt, og luften er dårlig i klasselokalet. Det scenarie kender skoleelever over det ganske land.

Nu vil forskere fra Statens Serum Institut (SSI) undersøge, om et forbedret indeklima også kan mindske spredning af luftvejsinfektioner.

Instituttet har fået en bevilling på fem millioner kroner fra foreningen Realdania til et pilotprojekt over to år.

På en række af landets skoler vil man afprøve forskellige løsninger og samtidig registrere sygdom blandt elever.

Det drejer sig om løsninger, der omfatter alt fra regelmæssig udluftning til avancerede ventilationsanlæg.

- Projektet kan give os vigtig viden om, hvordan luftvejssygdomme i fremtiden kan forebygges.

- Det er muligt, at vi med relativt enkle greb, der kan forbedre luftkvaliteten, kan forebygge sygdomme på steder, hvor mange mennesker er samlet, siger direktør hos SSI Henrik Ullum i en pressemeddelelse.

Flere luftvejsinfektioner - herunder covid-19 - smitter via såkaldte aerosoler. Det er mikroskopiske dråber og partikler, der dannes ved hoste, nys og vejrtrækning og tale.

Frisk luft i klasserne kan spare samfundet for en kvart store bededag

Ligesom tobaksrøg kan partiklerne hænge i luften i lang tid og på den måde sprede smitte.

Hvis man kan mindske smitterisikoen ved at forbedre indeklimaet, rummer det ifølge Henrik Ullum store perspektiver.

- Perspektiverne er således meget store, men før vi som samfund påtager os de investeringer luftrensning kræver, bør vi indsamle data om effekterne, siger han.

Hos Dansk Center for Undervisningsmiljø ser specialkonsulent Ulla Kjærvang frem til undersøgelsens resultater.

Det er ifølge konsulenten første gang, at forskere undersøger, om der er en sammenhæng mellem indeklima og sygdom.

- Vi ved, at indeklima har stor betydning for elevers velbefindende. Dårligt indeklima kan give hovedpine og træthed, og man bliver simpelthen ukoncentreret. Derfor er det godt at få belyst, om der også er sygdom relateret til dårligt indeklima, siger hun til Ritzau.

I 2021 viste en undersøgelse, at over halvdelen af de undersøgte klasselokaler havde et højere CO2-indhold end Arbejdstilsynets anbefalede grænse.

Det er ifølge specialkonsulenten udtryk for, at der er meget lidt udskiftning af luften.

Problemet er ifølge Ulla Kjærvang, at de fleste skoler ikke har ventilationsanlæg.

Op mod 90 procent af landets skoler er ifølge konsulenten opført, før det i 2015 blev et lovkrav med ventilation.

- Omvendt ved vi også, at adfærd kan være med til at lave et godt indeklima. Her er det jo ledelse, lærere og pædagoger, der kan gøre en forskel ved at lufte ud. Men det er ikke kun to gange om dagen. Der skal mere til, siger Ulla Kjærvang.