Vold i skolen
Marie Hald
Fire partier kræver omfanget af vold på skoler undersøgt mere grundigt
Fire blå partier på Christiansborg mener nu, at der er brug for en grundlig kortlægning af mængden af vold i folkeskolen.
Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Konservative stiller et beslutningsforslag om, at der bør laves en national undersøgelse, der både skal vise omfanget og karakteren af volden og udpege, hvem der udøver den.
"Vi skal have det undersøgt, så vi kan komme til at handle", siger Liberal Alliances undervisningsordfører Helena Artmann Andresen til Berlingske.
De fire partier vil have undersøgt omfanget af vold blandt folkeskolens elever, hvilke typer af vold der udøves, hvem der udøver volden - blandt andet social baggrund og etnicitet.
b.dk: Fire partier vil have omfanget af vold på skoler ud af mørket