De ansatte i PPR er med på første
hold, når Sorø Kommune i denne måned indleder en indsats for at løfte trivslen
blandt børn og unge. I alt skal omkring 800 pædagogiske medarbejdere i løbet af
det næste år uddannes i den pædagogiske tilgang mentalisering, hvor man er
opmærksom på, hvad der ligger bag både egne og andres reaktioner og handlinger.
”Metoden skal være et nøgleværktøj i arbejdet med børn og unge på skoler og
dagtilbud”, siger børne- og familiechef Henrik Madsen i en pressemeddelelse.