Citat
Afgørelse om mobbeklageinstans' fremtid udskudt
I sommeren 2018 åbnede Den Nationale Klageinstans mod Mobning. Samtidig blev det besluttet, at den skulle evalueres, hvorefter Folketingets skulle tage stilling til klageinstansens fremtid - og hvis politikerne ikke tog anden beslutning, ville klageinstansen automatisk lukke ned i sommeren 2022. Evalueringen kom sidste år, og siden har politikere og aktører kommet med forskellige udmeldinger, men nogen beslutning er det ikke blevet til. Og nu har Børne- og Undervisningsudvalget på Christiansborg så indstillet, at man udskyder beslutningen, sådan at den såkaldteS solnedgangsklausul først træder i kraft i 2027. Det sker for at sikre bedre tid til drøftelser af reglerne om mobning og klageadgangen med de relevante parter, der var inddraget i forbindelse med indførelsen af bestemmelserne i 2017, inden en endelig lovændring gennemføres, hedder det i udvalgets betænkning.
ft.dk: Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 11. maj 2022