Fonde og firmaer understøtter udbredelsen af Haver til maver

Skolehaveorganisationen Haver til maver får nu støtte fra kapitalforvaltningsfirmaet  Følsgaard Family Office, Liljeborgfonden og ejendomsselskabet Liljeborg til at udbrede skolehaverne til mange flere danske skoleleelever. 

”Vi står overfor store udfordringer indenfor klima, biodiversitet og menneskers sundhed og trivsel. Det kræver langsigtede løsninger og handling. Haver til Maver er en mindre men væsentlig del i fremtidens børneliv, og det kræver tid, plads og rum til at vokse. Derfor ser vi frem til at understøtte Haver til Mavers rejse som NGO og ikke mindst dét faktum, at langt flere børn vil få mulighed for at komme i skolehaverne”, siger Pernille Følsgaard, partner i Følsgaard Family Office i en pressemeddelelse. 

Frem mod 2030 vil Følsgaard Family Office, Liljeborgfonden og Liljeborg Aktieselskab støtte udbredelsen af Haver til Mavers anerkendte skolehaveprogram i hele Danmark og samtidig den langsigtede, bagvedliggende opbygning af Haver til Maver-organisationen.

havertilmaver.dk: 2030-ambition