"Jeg er ikke på vej med at gennemføre et generelt forbud mod hverken mobiltelefoner eller andre skærme", skrev børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) søndag i et sommerferiebrev til landet skoler.

Tesfaye-melding vækker glæde hos skoleorganisationer

Offentliggjort Sidst opdateret

Skoleorganisationer er glade for, at børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) ikke vil lovgive om brug af skærme i landets skoler.

Søndag sendte ministeren et brev til landets skoler, hvor han afviser, at der er et forbud på vej. I stedet opfordrer han til, at ”skoleledelserne tager ansvar for elevernes skærmforbrug”.

Den melding glæder Skolelederforeningen, Danske Skoleelever og Skole og Forældre, som Politiken har talt med.

”Det er vores opfattelse, at der er blevet skudt forbi målet i denne her debat. For det handler om at skabe varieret undervisning, der passer til eleverne. Men debatten har tegnet linjerne meget sort-hvidt op”, lyder det blandet andet fra formand for elevorganisationen Danske Skoleelever Marie Holt Hermansen til Politiken.

politiken.dk: Tesfayes skærm-brev bliver godt modtaget på skolerne