Friskoler

Antallet af friskoler med elever fra muslimske lande falder

Offentliggjort Sidst opdateret

Børne- og Undervisningsministeriet registrerer ikke frie grundskolers værdigrundlag, herunder eventuelle religiøse ståsted og kan derfor ikke oplyse Liberal Alliances Helena Artmann Andresen om udviklingen i elevtallet på såkaldt muslimske friskoler. Men minister Mattias Tesfaye oplyser i sit svar til hende, at antallet af antallet af frie grundskoler med en høj koncentration af elever med oprindelse i et MENAPT-land falder.

Antallet af frie grundskoler med mere end 50 pct. elever med oprindelse i et MENAPT-land er faldet fra 33 i 2013/2014 til 25 i 2023/2024. Tilsvarende er andelen af elever på sådanne skoler, i forhold til det samlede antal friskoleelever faldet fra 5,2 pct. i 2013/2014 til 4,0 pct. i 2023/2024. MENAPT-landene omfatter i den sammenhæng Syrien, Kuwait, Libyen, Saudi-Arabien, Libanon, Somalia, Irak, Qatar, Sudan, Bahrain, Djibouti, Jordan, Algeriet, Forenede Arabiske Emirater, Tunesien, Egypten, Marokko, Iran, Yemen, Mauretanien, Oman, Afghanistan, Pakistan og Tyrkiet.

ft.dk: Svar til Helena Artmann Andresen