Citat


Ny aftale: Det skal være muligt at læse til tysk- og fransklærer i hele landet

”I dag er tysk og særlig fransk udfordrede som undervisningsfag, fordi de ikke udbydes og oprettes hvert år i hele landet”.

Det skriver partierne bag aftalen om en fornyelse af læreruddannelsen, der netop er faldet på plads. Aftalen er indgået af Socialdemokratiet, Venstre, Radikale, Dansk Folkeparti, SF, Konservative, Enhedslisten og Alternativet.

I aftalen står der, at aftalepartierne ønsker at styrke fremmedsprogene.

”Professionshøjskolerne skal derfor koordinere udbuddet af disse fag med henblik på at give reel mulighed for at vælge fagene – også for studerende på små uddannelsessteder”.

Udover at det skal være nemmere at kunne læse til tysk- og fransklærer, indeholder aftalen også en tredjedel mere praktik, så de studerende har praktik på alle fire år. De lærerstuderende får også flere timer om ugen til undervisning, vejledning og feedback.

ufm.dk: En ambitiøs læreruddannelse tæt på folkeskolen og til gavn for folkeskolen