S¯ren Breiting
DPU søger institutleder på ny
Stillingen som øverste leder på Danmarks institut for Pædagogik og Undervisning er ledig.
Hvis man drømmer om at blive institutleder på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), har man nu chancen.
Aarhus Universitet har nemlig slået stillingen op - et job, hvor man "bliver den øverste leder af instituttets omkring 200 medarbejdere og 80 ph.d.-studerende fordelt på 6 afdelinger", står der i opslaget. Instituttet har ca. 2.300 studerende.
DPUs nuværende institutleder Claus Holm har ingen kommentarer til opslaget eller til, om han har tænkt sig at søge den stilling, han har bestridt siden 2015.
Der er dog intet, der umiddelbart tyder på, at hverken DPU eller Claus Holm har planer om et lederskifte. Stillingen er nemlig en såkaldt åremålsansættelse, hvilket betyder, at den skal slås op med jævne mellemrum.
Alle kan derfor søge stillingen, men i opslaget efterlyses der dog visse kvalifikationer.
"For at komme i betragtning som institutleder skal du være en anerkendt forsker på mindst lektorniveau inden for et af institutternes fagområder. Du skal endvidere have relevant undervisningserfaring. Dertil skal du have relevant ledelseserfaring, helst inden for forsknings- eller uddannelsesledelse".
au.dk: "Institutleder DPU (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse) Aarhus Universitet"