”Himmelråbende dumt”, ”helt absurd” og ”indiskutabelt vejen til kedeligere undervisning”.

Sådan lyder de korte versioner af en formands, en lærers og en forskers reaktion på, at finansloven byder på en 20-procents besparelse på Center for Undervisningsmidler (CFU).

For hvis politikerne ønsker en skole med mere inspirerende og praksisfaglig undervisning og mindre kedelig skærm, med mere fuglehus og differentieret undervisning og mindre læringsportal, hvorfor skærer de så netop der, hvor lærerne henter materialer, kurser, hjælp og vejledning i en travl hverdag – nemlig på CFU?

Eller som professor Jeppe Bundsgaard udtrykker det: ”Hvis man virkelig ønsker flere varme hænder, er det forrykt at skære på CFU. Det er jo der, lærerne får varmet deres hænder op”.

Sparekrav går ud over yderskoler

De seks regionale centre for undervisningsmidler udlånte sidste år over ni millioner analoge og digitale læremidler. De kører materialer ud til samtlige grundskoler, specialskoler og ungdomsuddannelser, men grundskolerne tegner sig for størstedelen af udlånet.

Det er her, lærerne henter romaner til værklæsning, regnespil til matematik, flitsbuer til idræt, tufterammer til håndværk og design og små robotter til teknologiforståelse. Det er også her, lærere får ny pædagogisk forskning formidlet i didaktiserede forløb, her, de booker tid hos en af de cirka 120 CFU-konsulenter for at finde frem til, hvilket læsesystem de skal indkøbe, og hvor de kommer på små gratis kurser.

Allermest populære er de såkaldte tematiske materialekasser, som en CFU-konsulent har sammensat med bøger, digitale materialer og fysiske ting, som passer ind i en vejledning med inspiration til forløb. 

”Vi kunne snildt låne dobbelt så meget ud, som vi gør. Men gennem de seneste ti år er vi blevet beskåret med en tredjedel af vores budget, så vi har desværre lange ventelister på de mest populære materialer. Vi har måttet skære helt ind til benet og har heller ikke længere konsulenter til alle fag på alle CFU’er”, fortæller forperson i foreningen CFU Ann-Birthe Overholt Nicolaisen. Hun er til daglig leder af CFU på Københavns Professionshøjskole.

Sidste år sagde finanslovsforslaget 20 procents besparelse på CFU, men der gik særligt SF i brechen for centrene og fik posten strøget. I mellemtiden har regeringen afsat 21 millioner kroner i 2025 og yderligere 56,7 millioner kroner hvert fra fra 2026 og fire år frem til indkøb af fysiske bøger – den såkaldte ”boggave”. Det vakte glæde hos lærere, forskere og selvfølgelig CFU. Men glæden stoppede brat med dette års finanslov, der byder på en permanent nedskæring på 20 procent – svarende til næsten 40 millioner kroner årligt fra 2025.

Men kan det så ikke gå lige op? Nej, på ingen måde, forklarer Ann-Birthe Overholt Nicolaisen.

Folkeskolens leder

Skån CFU for de politiske luner

”Boggaven er øremærket til fysiske bøger. Faktisk kun til skøn- og faglitteratur. Det betyder, at vi har penge til at købe bøger, men må spare på alt det andet, for eksempel de populære didaktiserede materialekasser, som kræver CFU-konsulenter og blandede materialer”, forklarer hun.

Det vil særligt ramme de små fag som håndværk og design, billedkunst, musik, madkundskab og idræt, hvor udlånet er alt andet end bøger, og hvor der allerede nu er få konsulenter. De vil også være nødt til at spare på transporten af læremidler til skolerne, og det vil især ramme skoler i yderkommunerne.

”Det vil reelt betyde en skævvridning i forhold til både geografi og fag. For os virker det jo helt grotesk, når vi samtidig får besøg fra udlandet, der vil lære, hvordan vi i Danmark underbygger den offentlige skole med et bæredygtigt system med deleøkonomi”, siger hun.

Sagen kort

Finanslovsforslaget for 2025 indeholder en besparelse på 20 procent på Center for Undervisningsmidler (CFU) svarende til næsten 40 millioner kroner årligt. Folkeskoleaftalen indeholder samtidig den såkaldte "boggave", hvor politikerne tilfører CFU 21 millioner næste år og 56,7 millioner hvert år fra 2026 og fire år frem.

Midlerne er afsat til indkøb af skøn- og faglitteratur, og derfor skal CFU stadig spare på de områder, som ikke omhandler skøn- og faglitteratur, hvis finanslovsforslaget vedtages som fremsat.

Halvandet års ventetid

Skolebibliotekar på Den Classenske Legatskole Kia Johansen bruger CFU rigtig meget – til romanlæsning i dansk, til at orientere sig i materialer til det pædagogiske læringscenter og til materialer i håndværk og design. Hun frygter, at hendes muligheder hos CFU bliver forringet.

”I dansk ved jeg allerede nu, at jeg skal være ude halvandet år i forvejen, hvis jeg skal have en af de populære romaner i klassesæt. Men jeg har ikke noget valg, for det er helt utopisk, at skolen skulle have råd til at følge med i behovet i dansk, der udvikler sig så hurtigt”.

I håndværk og design har hun lige nu lånt en skæremaskine, som skolen ikke ville have haft råd til at købe. Hun har også lånt ting til grøn sløjd og printkasser.

”De har virkelig gode ting, men for lidt. Så det er så ærgerligt, faktisk absurd, hvis der bliver sparet endnu mere. Hvis man virkelig vil opgradere de praktisk-musiske fag, så skal man være opmærksom på, at det ikke kan lade sig gøre at få børn til at synes, det er spændende, hvis man ikke har nogle materialer at arbejde med”, siger Kia Johansen.

Besparelserne på finanslovsforslaget har også fået Danmarks Lærerforening til at reagere kraftigt. Formand Gordon Ørskov Madsen har kaldt besparelser på CFU og analoge undervisningsmaterialer for ”himmelråbende dumt, når man gerne vil have flere elever til at se op fra skærmene”. Og for nylig besøgte forkvinde for DLF's undervisningsudvalg Regitze Flannov CFU i København for at få en oplevelse af, hvor bredt centrene faktisk dækker.

”Jeg tror, mange af os bare forestiller os CFU som et lager med bøger. Men det arbejde, de i virkeligheden udfører med at gøre fagene håndgribelige og hjælpe lærerne til at skabe god, varieret undervisning, er helt uvurderligt”, siger hun.

På besøget fik hun også beskrevet CFU-konsulenternes frustration over at måtte tilpasse materialebeholdningen til politikernes skiftende luner. For ti år siden var meldingen, at 60 procent af CFU’s indkøb skulle bestå af digitale materialer. Det stemte på ingen måde overens med, hvad lærerne dengang efterspurgte. Nu efter corona vil lærerne gerne have digitale materialer i kombination med bøger og didaktiseret materiale, ”boggaven” er øremærket skøn- og faglitteratur, og så skal der spares 20 procent på alt det andet, CFU tilbyder lærerne.

”Det er jo lige så dumt, som det var at insistere på det rent digitale. Det, jeg ser her med makerspaces, små robotter og tiny farms, som lærerne kan låne til innovativ teknologiundervisning, har jo intet at gøre med at sidde låst foran en skærm”, siger Regitze Flannov.

De cirka 120 CFU-konsulenter på de seks CFU’er dækker tilsammen alle fag og står klar til at hjælpe lærerne med sparring. Det kan lyde af mange mennesker, men de fleste er deltidsansat og arbejder stadig også som lærere. Desuden skal CFU også servicere ungdomsuddannelserne ud over landets 1.750 grundskoler. Dertil kommer, at konsulenterne bruger tid på at være bindeled mellem grundskoler og forskere, fordi de både formidler forskning til lærerne og bringer praksis til forskerne.

"Vejen til kedeligere undervisning"

CFU er med i en række forskningsprojekter, og flere forskere har peget på CFU’s rolle i det fagfornyelsesarbejde, som netop er gået i gang.

“De pædagogiske læringscentre og CFU bliver de faglige fyrtårne, som skal vejlede lærerne, der jo kæmper med alt for lidt forberedelsestid. Der bliver en kæmpe opgave med at ruske op i lærernes opfattelse af faglighed”, siger lektor ved Nationalt Center for Skoleforskning Simon Skov Fougt.

Også professor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, Jeppe Bundsgaard understreger CFU’s rolle som formidler af forskning:

”Det er det sted, hvor fagligt kompetente nuværende og tidligere lærere står klar til at inspirere og vejlede lærere på skolerne. De følger med i forskning og udvikling og skaber de forbindelser, som gør, at det arbejde, jeg laver, fører til konkrete ændringer og forbedringer på skolerne og i sidste ende for eleverne. CFU er en afgørende del af økosystemet i skolen, som i forvejen er udsultet alt for meget”.

Et eksempel på CFU’s arbejde var, da Jeppe Bundsgaard sammen med andre forskere undersøgte læremidler, og CFU-konsulenterne realiserede deres resultater og siden har hjulpet lærerne til at vælge de flotte, men dårlige læremidler fra og de fagligt dybere læremidler til, som han udtrykker det.

”Undervisningsministeriet efterspørger praksisorienteret undervisning. Det er vi mange, der er enige i, men så er det helt uforståeligt, at man vil skære på CFU’s mulighed for at hjælpe lærerne til det. Den besparelse er jo indiskutabelt vejen til kedeligere undervisning”.

Den bekymring deler Lærerforeningen:

“Med fagfornyelsen ønsker vi en mere formålsorienteret undervisning, der understøtter god, varieret og motiverende undervisning, for eksempel mere eksperimenterende og praksisnært. Det kræver undervisningsmaterialer af høj kvalitet og variation, som CFU’erne kan formidle og levere. Det er både bæredygtigt og fornuftigt”, siger Regitze Flannov.