Højere klasssekvotient. Sammenlægning af skoledistrikter. Højere timetal til folkeskolelærerne. Og færre timer til børnehaveklasserne. Og sidst, men ikke mindst, den velkendte grønthøster, der kører henover hele skoleområdet og snitter en procentsats af de økonomiske rammer. 

Det er højsæson for kreative idéer til besparelser og effektiviseringer. Landets kommunalpolitikere er nemlig i gang med at lægge budgettet for 2025 - og selv om regeringen forleden hjalp dem på vej med ekstra milliarder til velfærd i finanslovsforslaget, ændrer det ikke på, at det i mange kommuner er svært at få pengene til at række.

I mindst 18 af landets kommuner er politikerne blevet præsenteret for sparekataloger, som indeholder besparelser på folkeskolen. Det viser en gennemgang af byrådenes budgetmateriale, som fagbladet Folkeskolen har foretaget.

Det gælder eksempelvis i Mariagerfjord Kommune, hvor forvaltningen lægger op til at fjerne 12,3 millioner kroner fra hele børneområdet. Føres besparelserne ud i livet, kan det bl.a. blive til mindre svømmeundervisning, færre kultur- og læringstilbud såsom skolekoncerter og mindre efteruddannelse af lærerne.

Drastiske forslag, erkender formanden for udvalget for børn og familie, Leif Skaarup (V). 

“Vi har nu sendt budgetforslaget i høring og vil derefter forsøge at få det hele mingeleret på plads. Det er urealistisk, at vi kan friholde skoleområdet for besparelser, men jeg tænker, vi kan komme længere ned end det niveau, der lægges op til i sparekataloget. Der er nogle elementer, der ikke er politisk opbakning til. Men nu må vi se. Vi forhandler ikke i pressen,” siger han. 

Hans formandskollega på Frederiksberg, Ruben Kidde (R), vil også gerne undgå forhandlinger i pressen. Men som formand for undervisningsudvalget ærgrer det ham, at skolerne igen må holde for, hvilket ikke mindst skyldes, at Frederiksberg Kommune rammes hårdt af udligningssystemet. 

Sparekataloger -omstridt barn har mange navne

Nogle kommuner kalder dem sparekataloger, andre omprioriteringsforslag - og der er endda kommuner, der taler om råderumsforslag. Fælles for dem er, at de som regel er udarbejdet af forvaltningen som oplæg til budgetforhandlingerne - og altså ikke er politisk behandlet på forhånd. Derfor er det ikke unormalt, at flere forslag er helt uspiselige for politikerne. Det er forskelligt, om man i kommunerne skal spare det millionbeløb, som katalogets forslag summer op til - eller om det blot er en mulighed, som politikerne kan gribe til, hvis politikerne vil prioritere nye initiativer, der skal finansieres.

“Forvaltningen har udarbejdet et sparekatalog, og vi er nu gået i gang med at pille de værste tidsler ud. Af respekt for processen vil jeg ikke fremhæve nogle her, men der er ingen tvivl om, at jeg gerne vil luge så meget som muligt ud i besparelserne, for jeg så meget hellere, at vi investerede mere i vores folkeskoler,” siger han.

Kan koste lærerjob på Frederiksberg

Blandt forslagene, der samlet beløber sig til 9,6 millioner kroner, er en nedjustering af antallet af timer til eleverne. Børnehaveklasseeleverne har hidtil fået 750 undervisningstimer, men vil fremover få de lovpligtige 600 timer. Det skal også væres slut med at give 1.-3. klasse 30 timer mere end loven kræver. En besparelse, der i sig selv fører til nedlæggelse af ti lærerstillinger.

Ruben Kidde ser dog frem til forhandlingerne med en vis forventning - og den har han også noget at have i. 

“Jeg håber, det går som sidste år, hvor vi relativt set sparede mindst på skoleområdet,” siger han. 

Flere timer per lærer i Slagelses store katalog

I Slagelse har forvaltningen udarbejdet et 143 sider langt sparekatalog på bestilling af flertallet bag borgmester Knud Vincents (V). Børne- og skoleudvalget står i kataloget for besparelser for 8,5 millioner kroner - og her springer særligt ét forslag i øjnene.

“Lærernes undervisningstid øges fra gennemsnitlig 768 undervisningstimer pr. år til 780 undervisningstimer pr. år, svarende til 0,4 undervisningslektion pr. uge”.

Det kan man spare tre millioner kroner om året ved, oplyser forvaltningen. Men den har tilsneladende ikke vendt forslaget med formanden for børn- og ungeudvalget, Unnie Oldenburg (S).

“Det er en rigtig dårlig idé. Der er ikke langt til Sorø, hvor undervisningstiden er lavere. Så selvfølgelig skal vi ikke ændre på det. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg har kolleger i byrådet, der synes, det er en god idé, og jeg vil gerne sige helt klart, at Socialdemokratiet ikke kommer til at være med i et budgetforlig, hvor det den besparelse indgår,” siger hun.

I det hele taget mener hun ikke, der bør spares på de 23 folkeskoler i Slagelse Kommune.

“Skolerne har holdt virkelig hårdt for de seneste år. Jeg tror ikke, de kan klare mere - og jeg tænker snarere, at skolerne skal have flere penge, for specialområdet er ved at udhule almenområdet fuldstændigt. Jeg mener også, det med den økonomi, vi har nu, er muligt at undgå besparelser på skolerne,” siger Unnie Oldenburg.

S siger nej til sammenlægninger i Randers

Helt så optimistisk er hendes partifælle i Randers ikke. Her har forvaltningen leveret et sparekatalog, der indeholder besparelser på skole- og uddannelsesudvalgets område på 12,8 millioner kroner. Et af forslagene lyder på at etablere såkaldte skolefællesskaber, der indeholder et antal skoler, som har fælles overordnet ledelse, fælles skolebestyrelse og fælles økonomi. Fordelen er, at man på den måde kan spare dyre oprettelser af små klasser, ligesom der også kan spares på ledelse og skolebuskørsel.

“Det vil vi ikke være med til i Socialdemokratiet, og jeg fornemmer også, at der heller ikke blandt andre partier er opbakning til det forslag,” lyder det fra Lise-Lotte Leervad Larsen (S), der er formand for skole- og uddannelsesudvalget i Randers.

Hun betegner sparekatalogets omfang som “meget voldsomt”, men ikke overraskende, idet der mangler 140 millioner kroner i kommunens samlede økonomi næste år, hvis ikke politikerne gør noget.

“Som udvalgsformand er jeg bekymret for, hvad det er for et niveau, vi fremover tilbyder eleverne. Der bliver tale om store forringelser, og det kalder på en politisk drøftelse af, hvor vi vil hen med vores folkeskole,” siger Lise-Lotte Leervad Larsen.

Professor i kommunaløkonomi Kurt Houlberg fra Vive - Det Nationale Forksnings- og Analysecenter for Velfærd er ikke i tvivl om, at det generelle billede af kommunernes udgifter til velfærd i 2025 vil være, at der bliver brugt flere penge end i 2024.

Almenområdet presset

“Men når det er sagt, er mange kommuner stadig ganske udfordret, fordi der bliver flere ældre og mange steder også flere børn samtidig med at flere får brug for ydelser på det specialiserede område. Det gælder også i folkeskolen, og det er derfor, man mange steder oplever, at budgettet for almenområdet bliver presset. Pengene findes blandt andet der,” siger han.

Derfor kan det godt ende med, at 2025 bliver et år, hvor udgifterne pr. elev på det almene område vil falde. De ekstra finansieringsmilliarder er en hjælp, men de hjælper ikke alle steder.

“Nogle kommuner har i forvejen en stor kassebeholdning. Her er udfordringen, at man ikke må bruge flere penge på service på grund af det samlede kommunale serviceloft.  Andre kommuner måtte gerne bruge flere penge på velfærd, men har ikke råd. De steder er man glade for de ekstra penge, for det betyder, at man kan bruge flere penge på eksempelvis folkeskolerne. Her skal man så bare huske, at pengene kun kommer i 2025. De er ikke permanente, så hvis man skruer op for serviceniveauet, risikerer man at skulle skrue ned igen allerede om et år", siger Kurt Houlberg.