Specialpædagogik

Socialdemokrater freder børn og unge i specialtilbud

Offentliggjort Sidst opdateret

Socialdemokratiet i Holstebro vil hverken være med til at øge klassekvotienten i kommunens specialtilbud eller ansætte personale med ”en lavere lønudgift til at varetage opgaven", som i budgetudkastet lægger op til.

”Vi vil under ingen omstændigheder lægge stemme til nye besparelser på specialområdet. Vi ved alle, at med det, der allerede ligger på bordet hos Specialkompetence Holstebro og i AKT-tilbud på Ungdomsskolen, kan vi selvfølgelig ikke spare mere på dem”, siger gruppeformand Søren Frøstrup- Agger til Dagbladet Holstebro.

Helle Døj, formand for Vestjysk Lærerforening, kalder udmeldingen for positiv.

Socialdemokratiet har 11 af 27 pladser i byrådet.

dagbladet-holstebro-struer-dk: S-gruppen melder klart ud: Freder børn og unge i specialtilbud (kræver abonnement)