Oberstinde Hansen har sin opgave i livet: at forpeste livet for de ansatte på plejehjemmet. Lillian Hansen fra kommunens Spezialeinsatzkommando har sin: at få alle de besværlige gamle til at rette ind under det kommunaliserede og skemabefængte normalbegreb. Men hun gør det af kærlighed til sine medmennesker.

Oberstinden forbereder sig på at dø. Ikke i stilhed, vorherrebevares! Næ, med fuld militærmusik vil hun herfra. Og aldrig i livet vil hun forhindres i sit forehavende af noget så mindreværdigt som en civilist! Her har hun dog gjort regning uden vært, for hendes navnefælle har uden dikkedarer påtaget sig det hverv, som horder af kolleger er flygtet fra: opvartning af . nej, undskyld: pleje af den koleriske beboer.

Ny dansk dramatik må afgjort indgå i danskundervisningen, og hvorfor ikke give eleverne dette stykke, der nok præsenteres som komedie, men som har indbygget stærke motiver som livsløgn og menneskers hang til at dominere andre.

Magtkampen ender uafgjort, og livsglæden genetableres. Stridsøksen begraves i et fad med dyrlægens natmad, som formentlig i strid med reglementet bliver tryllet frem af den blødgjorte social- og sundhedsassistent.

Stykket kan læses - og måske spilles, hvis tiden er til det - som komedie. Men også som et debatoplæg om et hengemt hjørne af livet, som eleverne med garanti vil forholde sig til og have en mening om. Også selv om mormor ikke var oberstinde.