Skovguden Pan har taget sig en lærling, der uden særligt held øver sig på at spille fløjte - til stor morskab og hån fra skovens og søens andre væsener. Men Eron, som læredrengen hedder, viser sig som den sande helt, da han redder den smukke Iselin ud af Nøkkens hule.

Stykket har talrige referencer til folketroen med elverpiger og en småvrissen guldkarpe, men er dybest set en omskrevet Orfeus-legende. Den fungerer fint, i hvert fald som læst tekst, men instruktøren/læreren må forberede sig på en større opgave med at frembringe musik og andre lyde, der er væsentlige for forløbet. Ligeså med rekvisitter og kostumer, for selv om forfatteren foreslår en minimalistisk scenografi, skal der produceres et antal frødragter, havfruehaler og andet godt. Men lægger man det fornødne arbejde i projektet, har man i materialet et godt bud på årets forestilling i 5.-6. klasse.

Stykket varer cirka 50 minutter og kan optage op til 28 spillere. Nogle roller kan spilles af de samme, hvis der er elever, der hellere vil fungere bag scenen.

Stykket slutter med det klassiske - og dårlige - børnebogstrick, med at det viser sig, at det hele var en drøm. Men det kan man jo bare stryge og lade børnenes videre skæbne blæse i sivene.