"Det er en yderst uheldig udvikling, og vi er meget bekymrede. Det er et opbrud med den måde, vi har tænkt social politik på børneområdet", siger professor emeritus Per Schultz Jørgensen om, at regeringen vil have flere anbringelser.
Foto: SDI Productions /istock
Eksperter råber vagt i gevær: Lærerne skal ikke foretage en masse underretninger
Det er helt forkert og farligt, at blandt andet lærerne skal lave flere underretninger. Sådan lyder det fra en gruppe eksperter, der er gået sammen for at stoppe regeringens planer om en ny lov, der skal føre til flere anbringelser.
Sådan bør lærerne håndterederes bekymring
"Du har bemærket, at Victor ikke hardet ret godt, at der er sket en ændring med ham. Du synes, at haner blevet mere aggressiv, mere ked af det, mistet vennerne. Du fårsnakket grundigt med Victor, og du snakker også med klassens andrelærere. Sammen finder I måske ud af noget, I har brug for at fåsvar på. Og udvikler måske et bedre klima i klassen.
Så kontakter du Victors mor ellerfar. Det kan være, at de kommer hen på skolen, eller du kommer hjemtil dem, så du kan fortælle om din bekymring. Moderen be- ellerafkræfter din bekymring eller forklarer, hvordan situationener.
Sammen kan I måske finde ud af atgøre noget andet for Victor. Forældrene har måske været igennem enskilsmisse, moren har måske været syg, eller bedstefaren er ligedød. Sammen finder I ud af en strategi og en indsats.
Det arbejder I så med i uger elleren måned. Måske går det godt, måske gør det ikke. Du tager fat imoderen igen og de andre lærere. I finder ud af, at der er brugyderligere hjælp. Sammen med moderen kontakter du forvaltningen.Det er ikke nødvendigvis en underretning. Det er slet ikkenødvendigt, fordi alle har en sagsbehandler. Så alt kanforhåbentlig klares med tillid og samarbejde og føre til enrelevant foranstaltning sammen med indsatsen i skolen og iklassen.
Først i tredje led, hvorforvaltningen allerede er inde i billedet, og I vurderer, om der erfremskridt for Victor og hans situation, overvejer I, hvad der såskal ske. Måske reagerer Victor stadig ikke godt. Det snakker dumed forældrene om. Nu får I underrettet, og der startes enbørnefaglig undersøgelse.
Så det er først her i tredje led, atvi tænker på underretning. Forud ligger hele det forebyggendearbejde. Det er det, der skal opkvalificeres".
- Per SchultzJørgensen
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Statsminister Mette Frederiksen mener, at flere børn skal anbringes uden for hjemmet, og at det skal ske tidligere, end det sker i dag.
I starten af året proklamerede regeringen, at man senere på året vil indføre en ny lov, der skal kaldes for Barnets Lov.
Regeringens planer om flere og tidligere anbringelser har modtaget ros fra mange sider, men nu melder en gruppe af seks eksperter sig på banen med den modsatte holdning.
Skoleledere kan nu få op til ét års fængsel for manglende underretning
De mener, at det er en helt forkert vej at gå. Det fortæller professor emeritus Per Schultz Jørgensen, der er en af de seks i 'Aktionsgruppen for Børns Velfærd'. De seks har lavet facebooksiden 'Netværket for Børns Velfærd', og på få dage har gruppen fået tæt på 2.000 medlemmer.
"Det er en yderst uheldig udvikling, og vi er meget bekymrede. Det er et opbrud med den måde, vi har tænkt social politik på børneområdet. I 50 år har vi ment, at front-fagpersoner i form af først sundhedsplejen, dernæst dagtilbuddet og så skolen skulle sætte en hjælpende støtte ind. Det vil man væk fra. Nu skal man underrette ved første givende mistanke", siger han.
Voldsom stigning i antallet af underretninger
Antallet af underretninger er steget markant på bare få år. Siden 2014 er antallet af underretninger på børn og unge under 18 år steget fra 48.000 til 138.000 i 2019.
"Socialminister Astrid Kragh har sagt, at hun hellere ser ti underretninger for meget end én for lidt. Det synes vi er helt forkert. For man foretager deciderede overgreb på de mange familier, hvor underretningen var grundløs, og det kan være rigtigt svært at komme sig som familie", fortæller Per Schultz Jørgensen.
DLF: Fængselsstraf for manglende underretning gavner ikke udsatte børn
Han fortæller, at man ikke siden 2015 har registeret, hvor mange af underretningerne der har vist sig at være grundløse. Men han vurderer, at kun omkring 10 procent af underretningerne har ført til en børnefaglig undersøgelse.
"Man overbelaster sagsbehandling med en masse grundløse sager. Og værre er, at man laver et brud på børnenes vitale sikkerhedsnet, når blandt andet lærerne skal underrette ved den mindste mistanke i stedet for selv at forsøge at undersøge sagen og hjælpe barnet. Relationer og tilknytninger er noget af det vigtigste i et barns liv, så det er meget problematisk, hvis man bryder barnets tillid til lærerne og de andre frontfigurerer".
Man starter heller ikke med tage på hospitalet
Ifølge Per Schultz Jørgensen kan det sociale sikkerhedsnet sammenlignes med det sundhedsfaglige.
"Hvis dit barn eller du selv har et problem, går du til den praktiserende læge. Man sender ikke et barn med en lille halsbetændelse på hospitalet. Det er noget, vi klarer i det første led i sikkerhedsnettet. Først når det ikke er nok, skal vi videre. Vi skal gøre det samme i det sociale sikkerhedsnet. De mange underretninger springer et led over. De sender så at sige børnene direkte på hospitalet. På sundhedsområdet har man udbygget første led ved at lave lægehuse, hvor der er ansat et tværfagligt sundhedspersonale. Det har man gjort for aflaste hospitalerne Det samme bør vi gøre på socialområdet i stedet for totalt at overbelaste sagsbehandlerne med en masse grundløse sager".
Ansæt socialrådgivere på alle skoler
Står det til Per Schultz Jørgensen, bør der ansættes en socialrådgiver på hver skole, så lærere og elever lettere kan opsøge hjælp. Og derudover skal eleverne også have mulighed for anonym rådgivning.
"Men sikkerhedsnettet er ikke stærkere, end de øjne der ser. Derfor skal lærerne og pædagogerne kvalificeres og have support og sparring. Vi har sparet socialrådgiverne på skolerne væk. Heldigvis har man fundet ud af, at der er brug for, at de skal ind igen".
Skolelederformand: Truslen om fængsel fører til for mange underretninger
Landets skoleledere har siden sidste år kunne idømmes op til ét års fængsel, hvis det vurderes, at skolen har overset en potentiel anbringelsessag. Skolelederformand Claus Hjortdal udtalte i maj til Politiken, at den nye lov har ført til, at skolerne er begyndt at underrette mere af frygt for konsekvenserne. Og i samme omgang udtalte han, at der nu er "skabt et samfund, hvor vi viser mistillid til familierne".
Per Schultz Jørgensen er enig og kalder loven for "uhyrlig".
"Vi har brug for en proces, der hviler på, at barnet har nogle vigtige relationer til læreren og pædagogen og til de allervigtigste, som er familien. Så hvis et barn mistrives, og der er problemer med nogle af disse sociale relationer, skal vi forsøge at forbedre dem og gøre dem stærkere. Vi skal ikke starte med at fjerne barnet. For det kan få hele barnets basale tillidsforhold til verden til at bryde sammen".
Politikere vil se nærmere på, om børn og unge skal have ret til akut hjælp hos PPR
Der kan være vigtige undtagelser
Han understreger dog, at der kan være situationer, hvor der er brug for, at læreren foretager en hurtig underretning.
"Det er i akutte sager, hvor barnet kommer med blå mærker, ser forsømt ud eller er præget af armod. Så skal man springe alle sikkerhedsleddene over. Men det er vigtigt at understrege, at det altså kun er nødvendigt i meget, meget få tilfælde. Der er berømte sager som fx Tøndersagen, hvor nogen skamløst har overset børnenes alarmsignaler. Det er kritiske, akutte sager, hvor man ofte hurtigt bør anbringe barnet uden for hjemmet. Men vi skal ikke overføre det til hele vores alarmsystem på grund de meget få sager. Men det er det, der er på vej til at ske nu".
Udover Per Schultz Jørgensen består Aktionsgruppen for Børns Velfærd (NGO) af Niels Christian Barkholt, Morten Ejrnæs, Gitte Haslebo, Gro Emmertsen Lund og Mette Appel Skjolden.
