"Livsparat" består af en fyldig lærervejledning med kopiark, en elevbog (engangsbog) og en linksamling af billeder og småfilm – primært fra YouTube. Materialet er beregnet til udskolingen og til brug på ungdomsuddannelser. Forfatterne foreslår materialet brugt i den understøttende undervisning, og bruges det sådan, er der stof til en lektion hver uge i et skoleår. Alternativt kan det bruges i mere kompakte forløb eller i valgfag. Hver session rundes af med både fælles refleksion i klassen og en handlingsorienteret selvrefleksion, som eleverne noterer i elevbogen.

Forløbet er tilrettelagt med henblik på at styrke ”elevens alsidige udvikling”, der jo som bekendt stadig er en del af folkeskolens formål. Om man mener, at den personlige alsidige udvikling er et ”biprodukt” af den fagfaglige undervisning - hvis fokus ingen vist kan være i tvivl om – eller om man mener, at den bør dyrkes som et selvstændigt fænomen som her, må være op til den enkelte undervisers grundige didaktiske overvejelser.

Er man til sidstnævnte standpunkt, er der masser af gode ideer og inspiration at hente i ”Livsparat”. Materialet kan ligeledes bruges til opfyldelse af dele af det timeløse fag ”uddannelse og job” og i arbejdet med uddannelsesparathed.

En stor del af lærervejledningen er beskrivelser af øvelser. Nå man læser dem, kan de på den ene side forekomme udpenslede til det komiske, for eksempel når det foreslås, at man ”preframer” lektionen ved at sige: ”I dag er en vigtig dag, som kommer til at have stor betydning for dig – så spænd sikkerhedsselen, og lad os komme i gang”. Og på den anden side temmelig komplicerede. Antagelig er de lege og øvelser, der foreslås, slet ikke så komplicerede, som de lyder, når man læser dem, men det kræver en modig underviser at kaste sig ud i nogle af øvelserne, som man ikke på egen hånd kan prøve af først.

Når det er sagt, er det et sympatisk projekt, forfatterne har. Man kommer, ved at følge materialet, godt og grundigt rundt om de personlige og sociale kompetencer, som er baggrund for vurderingen af uddannelsesparathed, men som – måske meget vigtigere – faktisk også gør eleverne mere ”livsparate”. Det er ikke nogen dårlig ambition at have.

Grafisk kunne man ønske sig, at materialet var lidt mindre klichefyldt og lidt mere nutidigt i sit udtryk – særligt elevbogen. Der er dog grund til at håbe, at ”Livsparat” vil blive brugt til gavn og glæde for de mange unge mennesker, der, uanset fagligt standpunkt, kan synes, at det er lidt svært at få hold på, hvem de er, og hvad de vil.