Nærværende anmelder er formentlig ikke ene om at blive en lille smule strittevit ved ordet ”mindset”. Men mønsterbrud er en vigtig dagsorden, og titlen på trods var det derfor med gode forhåbninger, jeg gav mig i kast med bogen – yderligere opmuntret af, at dygtige Lene Tanggaard, der også har været forskningsansvarlig på projektet, har skrevet forord.

I korthed kommer vi i bogen rundt om et forskningsprojekt i mønsterbrud, der har fundet sted på erhvervsskolen Mercantec i Viborg fra 2014-2016.

Man forstår ved læsningen, at der har været brugt elevcoaches og mentorstøtte, og at der har været holdt ugentlige møder med de voksne omkring den unge. Så forstår man også, at søvn, motion, ro på de private/hjemlige forhold, gruppesamtaler, tilhørsforhold og relationer til stabile voksne er vigtige parametre i fastholdelsen af de unge på erhvervsskolen. Joh. Sandt og i forvejen ganske velbeskrevet.

Mere kryptisk bliver det, når elevernes og lærernes ”mindset” tages med i ligningen. Har eleverne et ”fastlåst mindset” eller et ”udviklende mindset”? Ikke overraskende klarer eleverne med et ”udviklende mindset” sig bedst. Lærerne i projektet beskrives i meget positive vendinger, og betydningen af lærernes ”udviklende mindset” understreges flere gange. Hvordan disse lærere er kommet i besiddelse af dette mindset, og hvilke forberedelser og udvælgelsesprocesser der er gået forud, mangler vi desværre stadig svar på, når bogen er læst til ende.

Det står i det hele taget for læseren noget uklart, hvor tæt de to forfattere egentlig har været på forskningsprojektet. Vi får ingen statistik på, hvor mange elever der endte med at gennemføre uddannelsen, og flere steder forstyrres læsningen af formuleringer som ”er det let at forestille sig at ..." eller ”elevcoachene synes at arbejde ud fra en tese om at …”.

Bogens store svaghed er, at man ikke kommer rigtig i kødet på, hvordan de udsatte elever er blevet identificeret og arbejdet med. Vi hører, at der er knyttet elevcoach og mentor til de udvalgte elever – men hvor snitfladerne går, hvilke opgaver de har, og hvordan de løser dem, berøres ikke i dybden. Man mangler simpelt hen konkrete svar. Eksempelvis beskrives, at Mercantec ”ved hjælp af tre-fire simple spørgsmål” ved uddannelsesstart fik identificeret de elever, der var i fare for at droppe ud. Her vil man virkelig gerne se, hvilke spørgsmål der så enkelt kan indfange en kompleks historie og et potentielt uddannelsesafbrud.

Det skal retfærdigvis siges, at bogens budskab ikke er, at det er den enkelte elevs ”forkerte” mindset, der afgør, om han eller hun kan lykkes i uddannelsessystemet. Mindset er – ifølge forfatterne - noget, man kan og bør arbejde med til gavn for ikke bare de udsatte, men alle elever, og problem og løsning ligger snarere i omgivelser, organisationer og fællesskaber end hos den enkelte. Desværre efterlader denne bog os med flere spørgsmål end svar.