Egentlig burde det være så enkelt, og så er det alligevel så svært, når en lærer går ind til en klasse for at undervise. Vi ved det jo godt inderst inde, hvad der er det rigtige at gøre, og så kan vi som lærere alligevel stå der – helt handlingslammede i situationer, hvor vi skulle have handlet.

Det er det, som bogen vil hjælpe os til at forstå, når vi skal lære at se eleven indefra og ikke kun opfatte børns adfærd som kommunikation. Bogen viser med al ønskelig tydelighed, hvor komplekst lærerjobbet er, hvor grundlæggende børnenes behov er for at blive forstået ud fra deres oplevelser og ikke kun igennem lærerens tolkning af situationen.

Vi har alle et behov for at blive grundlæggende og almenmenneskeligt forstået. Det kræver, at læreren er oprigtigt interesseret i at forstå barnet og ikke tror, at  førstehåndsindtrykket af barnet er sandt. Viden om hinanden skaber forståelse mellem os – det styrker vores mentalisering.

Men børn er kun børn og ikke færdigudviklede voksne. Derfor oplever mange børn, hvor smertefuldt det er, når de ikke kan regulere deres følelser, og når de ikke ved, hvordan de kan indgå i positive relationer med andre mennesker. Alle børn har et grundlæggende behov for kontakt og samhørighed, og ofte handler det om, at vi skal huske på, at eleverne er børn og derfor har brug for den voksnes hjælp til at finde ud af, hvordan de håndterer egne følelser og adfærd.

Det er først og fremmest læreren, der skal lære at se eleverne på nye måder inden for et begreb, der kaldes mentalisering. For hvis læreren lærer at se på barnets intentioner før barnets adfærd, så kan læreren bevare sympatien for de børn, der udfordrer os allermest.

En elev i bogen blev spurgt om, hvad en god lærer skal kunne, og svaret kom promte: En god lærer skal kunne styre sit temperament.

Det kan dog være svært for en stresset lærer at bevare overskud og overblik over en situation, der virker kaotisk. Så kan der ske mentaliseringsnedbrud, og så har både børn og voksne svært ved at se en situation helt klart. Det kan desuden være svært at skulle balancere mellem at være både konsekvent og venlig på samme tid, og ofte er det vores kropssprog og tonefald, der afslører, at vi er irriterede – på trods af at vi bruger de rigtige ord.

Derfor falder vi ofte i de tankefælder, der handler om, at vi ubevidst tolker børnenes adfærd som enten omklamrende, afvisende, fjendtlig eller ulydig, og vi slet ikke ser, hvilke følelser der ligger bag barnets adfærd.

Det giver bogen nogle ret konkrete bud på, og der er nogle gode alternativer til, hvordan vi som lærere kan gøre en konflikt til konstruktivt samarbejde. Men det kræver igen, at læreren er udhvilet, og at der ikke er for mange børn samlet og så videre. Forberedelse og forebyggelse er altid afgørende for, om en undervisningssituation vil lykkes eller ej.

Det er en meget vellykket bog, som bør kendes af alle lærere og lærerstuderende.