Børn og unge lytter/ser mest på kropssproget og tonen når de kommunikerer. Voksne tror generelt at både børn og de selv taler med sproget som den primære faktor. Det giver specielt uoverensstemmelser når vi voksne ikke taler ærligt, eks. er frustrerede, ikke ved hvad vi skal sige, gøre etc. men vælger at “bullshitte” dvs. lade som om vi føler noget andet end vi gør, da børnene/de unge ofte gennemskuer det. Den sans vi benytter os allermest af, og som altid trumfer er synssansen, og det betyder bl.a. at vi altid benytter os af vores adgang til det nonverbale sprog, vi ser på vedkommendes kropssprog – ansigtsudtryk, øjenkontakten og hænders og bens placering etc., og dernæst hører vi hans tonefald. Det sammensætter vi med det der siges. 

Det non-verbale står for 75-80 % af børns forståelse (lidt mindre for den unge), dvs. hvis vores kropssprog og tonefald ikke er i overensstemmelse med det vi siger, tror de på vores kropssprog/tonefald – det der automatisk viser vores sande følelser. Med andre ord: vores energier i tonefald og det nonverbale sprog taler højere end ord.

På de sociale medier kan man ikke aflæse hverken kropssprog eller tonefald.  Dette betyder, at vi skal være ekstra opmærksomme på hvordan vi udtrykker os sprogligt. Selvom man bruger emojier for at udtrykke følelser, kan de betyde forskellige ting for forskellige mennesker – eks. high-five emojien som bruges både som high-five, men også som tak , eller de forskellige smile emojier der bruges meget forskelligt. Der er ligeledes lagt skjulte meninger i nogle af dem som ikke alle kender. Vi kender alle moren der skriver LOL når bedstemoren er død, fordi hun tror det betyder lots of love, men der kommer hele tiden nye betydninger af de forskellige emojies, og vi kender ikke alle til de samme.

Netop fordi børn ikke er vant til at det sproglige dominerer i forståelsen af kommunikationen, opstår der mange misforståelser på de sociale medier, - og mange misforståelser som vi voksne ikke helt forstår. I den forbindelse er det super vigtigt at vi husker at børn ikke er vant til det skrevne sprog, og at det ofte, for børnene, virker meget mere hårdt og kontant når der skrives, netop fordi de ikke kan se kropssprog, og høre tonefald.

Det er svært for børn at forstå egen opførsel udelukkende ud fra samtale uden eksempler, og de skal helst have eksempler fra andre først som kan refereres til – for så bliver forståelsen nemmere, når de selv skal arbejde med det.

Værktøjer til hvordan man kan arbejde med børns forståelse af den manglende overførsel af kropssprog og tonefald:

Øvelse 1. Tal om de 3 forskellige sprog:

Sprog med ord:

Sprog med ord er de ord vi anvender når vi taler sammen.

Sproget er den faktor der uddyber, detaljerer og nuancerer vores følelsesliv, dvs. det er de sprogformede tanker og forestillinger vi har. Den verbale kommunikation omfatter vores tale og skrift. I sproget bruger vi forskellige ordvalg, vendinger og betegnelser som er meget afhængige af hvem vi er, og hvornår vi er født.

Sprog med kroppen:

Sprog med kroppen er vores krops måde at fortælle hvad vi føler og tænker. Vi taler med øjne, mund, ansigtsudtryk, hænder, ben. Kropssproget er vigtigere end ord at være opmærksom på i kommunikationen – det gælder både ens egen og ens samtalepartners kommunikation. 

Vi kan vælge at lade være med at sige direkte hvad vi mener, eller tale fra vores følelsesmæssige side af hjernen, men vi har sværere ved at lade være med at vise, i vores kropssprog, hvad vi mener og hvordan vi har det. 

Derfor er vores kropssprog ALTID det vigtigste for andres opfattelser af det vi siger. Vi kan sige en ting, men mener vi noget andet, vil vores kropssprog næsten altid afsløre os, fordi det er vores instinktive måde at tale på. Når vi ikke tror på hvad en anden siger, er det højst sandsynligt fordi deres kropssprog siger noget andet, end deres verbale kommunikation. Især børn kan man ikke narre – de har bare sværere ved at sætte ord på deres forvirring.

Sprog med toner – sætningsmelodien

Sprog med toner dækker over tone, tryk, længde og varighed af ”sætningsmelodien”.

Prosodien, dvs. tone, intonation(”sætningsmelodien”), tryk og trykkets varighed, i den verbale kommunikation er også vigtig: Prøv at udtale denne sætning med og uden tryk på ikke og vel: ”Det kan vi ikke vel”. Eller prøv at sig med trist stemme og uden tryk ”det er mit ansvar” kontra med kraftig stemme og med tryk på mit. Der er forskel på graden af ansvarspåtagelse.

Tal med eleverne om vigtigheden af sammenhængen mellem værktøjerne: Vi anvender altså tre forskellige værktøjer når vi taler – ordene, kroppen og vores tone, og det er vigtigt at have en sammenhæng mellem disse når vi kommunikerer.

Men det har vi ikke altid. Det betyder vores kommunikation ofte tager en drejning, som kan føre fantasier og misforståelser med sig. For at forhindre disse misforståelser og fantasier, er det nødvendigt at få øje på den bagvedliggende individuelle forståelse af udsagn, kropssprog og melodi. 

De forskellige former for kommunikation, er i virkeligheden en udveksling af informationer og forståelser. 

Øvelse 2. Opfattelse af tonefald og kropssprog:

Sig nogle sætninger som kan opfattes på flere måder eks. ”ok det forstår jeg ” – sig det med tryk på ”det” med hænderne oppe som parader eller foldet over maven, munden vendt nedad og hovedet vendt væk fra din samtalepartner eller – sig det med kort pause mellem ”ok” og ”det”, øjenkontakt, smil og en åben kropspositur måske lænet lidt frem mod din samtalepartner afhængigt af hvor langt I er væk fra hinanden. 

Bed eleverne fortælle hvilken sætning de bedst kan lide og hvorfor – suppler med det de mangler ved at spørge ind til hvordan synes du mit kropssprog var? Og mit tonefald (lød jeg sur/glad). Jo mere I øver jo mere bevidste bliver de om hvor vigtigt de to former for kommunikation er. 

For at understrege det, kan I efter nogle ganges øvelser også anvende neutralt tonefald, og vende jer væk når I taler med eleverne, og derefter bede dem om finde ud af hvordan det I siger, menes. 

Når I så har en situation, hvor de er i tvivl om, hvad I mener når I siger noget, kan I anvende situationen til at tale om den manglende overførsel af kropssprog og tonefald, når de er på de sociale medier.

Øvelse 3. Lav en øvelse hvor I skriver noget og bruger flere forskellige tonefald når I læser det højt: 

Lad eleverne forklare hvordan udsagnet ændres. Forklar derefter eleverne hvordan opfattelsen af udsagnet i den skriftlige kommunikation lægges 100 % over på modtagerens forestillinger, fordi den non-verbale kommunikation ikke følger med. 

Det er ligeledes vigtigt at tale med eleverne om ikke at anvende ironi eller sarkasme på SoMe, da de to former for kommunikation slet ikke kan aflæses på skrift. Tal om derfor om vigtigheden af, at ”holde den gode tone” og ikke anvende ironi eller sarkasme, da det er meget svært at aflæse skriftligt. 

Børn har brug for gentagelser, så nedenstående øvelser kan derefter udføres: 

Øvelse 1. En af jer taler enten om noget I kan lide, eller noget I ikke kan lide, og de andre skriver ned hvad de lægger mærke til hos den der taler – det verbale, kropssproget, og måden at sige det på.

Øvelse 2. Prøv at sige ”okay det er mit ansvar” med hænderne oppe som parader og hovedet vendt væk fra eleverne. Det er ikke sikkert eleverne tror på at du mener hvad du siger. Lad eleverne forklare hvorfor de ikke tror på det, hjælp dem evt. ved at forklare kropssprogets betydning – de kan ikke altid sætte ord på. Lad dem derefter selv finde på andre udsagn og sæt så forskellige kropssprog og tonefald på. Lad eleverne forklare hvorfor de ikke tror på det der siges. 

Øvelse 3. Hver især fortæller en historie – sand eller usand. Den/de der lytter, skal lægge mærke til kropssprog og derefter gætte om den er sand eller usand, og fortælle hvorfor de tænker den er sand hhv. usand.

Øvelse 4. Ironi/sarkasme: Find 5 forskellige typiske sætninger hvor det man siger, ikke hænger sammen med det man mener. Diskuter derefter, hvordan dette forsvinder når man er på de sociale medier. 

God fornøjelse!