Det skal indledningsvist ikke være en hemmelighed, at jeg hører til blandt de lærere, der oplever bevægelse i kulturfagene som lidt af en bitter pille. Mest af alt fordi det kan være svært at finde på bevægelsesaktiviteter, der giver mening, men også fordi kulturfagene generelt har lave timetal. Er man udskolingslærer som jeg, er tiden knap, og skulle man sidde som ikkefaguddannet i indskolingen, hvor kompetencedækningen i historie generelt også er lav, så må det alt andet lige også kræve sin tid og forberedelse at skulle finde på bevægelsesaktiviteter.

Derfor bliver jeg glad, når nogle tænker tankerne for mig, og det har forfatterne Astrid Danielsen og Rikke Elisa Petersen gjort her i bogen ”100 ideer til bevægelsesaktiviteter i historie”. Og så er det gennemtænkt.

Som lærer skal man i virkeligheden ikke tage stilling til ret meget andet, end hvilke aktiviteter man vil vælge til sin undervisning. Samtlige aktiviteter er sat op i rækkefølge bag i bogen, hvor man kan læse, hvilket kompetenceområde den enkelte aktivitet omhandler, hvilke færdigheds- og vidensmål den dækker, kort om aktiviteten, og sidst, men så absolut ikke mindst, hvordan man kan differentiere i aktiviteten. Dette kunne mange læremidler lære noget af, for som vi ved, skal der altid differentieres i en eller anden grad, og det kan være næsten lige så svært som at finde på selve aktiviteten.

Hver aktivitet er opstillet eksemplarisk, således at læreren får at vide, hvad der skal bruges af remedier, hvordan aktiviteten organiseres, hvor den kan finde sted, og hvor lang tid den tager. Skal der bruges spørgsmålskort, dilemmaer eller andet, findes disse på fortrykte kopiark ved siden af aktiviteten. Her skal så ganske vist klippes lidt her og der, men der er ikke overladt meget til tilfældighederne. Jeg har lidt svært ved at få armene ned, når jeg skal være ærlig.

Skulle jeg rette en enkel anke, skulle det være mod illustrationerne til aktiviteterne. De er mildest talt kønsløse og utrolig kedelige, men man kan ikke få alt, og det gør man næsten i forvejen.

Denne anmeldelse kommer ikke til at gå ind i ret mange specifikke aktiviteter i bogen, men ser på tre aktiviteter fra henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Forfatterne foreslår, at man bruger flere af aktiviteterne som triggere i undervisningen. Ideen er god nok, men en del af aktiviteterne varer 20-30 minutter, og det er en lang trigger, når man typisk ikke har så mange timer til faget. Læreren kan dog vælge at korte af, så tidsforbruget ikke bliver så stort.

Nogle af aktiviteterne går naturligvis igen på de tre trin, og det er der intet forgjort i. Det holder alligevel. Aktiviteten ”Fang en historie” går igen. Her skal eleverne bruge kort fra kopiark med begivenheder, som de får på maven. Klassen deles i to hold, og der udvælges to fangere. Herefter skal fangerne fange deres kammerater i kronologisk rækkefølge, så de fanges efter, hvornår deres begivenhed fandt sted. En fin detalje er, at elevernes egne livshistorier inddrages, og de kommer selvfølgelig som de sidste begiveheder i forløbet. Når alle er fanget i korrekt rækkefølge, danner eleverne en samlet tidslinje.

Her skal bruges et stort fællesareal, og jeg vil anbefale, at kopiarket forstørres til A3. Ellers bliver det lidt svært at læse, hvad der står på maven af en klassekammerat, der står et stykke væk.

I aktivitet nummer 51 skal der tegnes og gættes historiske begivenheder. Klassen deles i to hold, og man trækker så kort med begivenheder, som man har et minut til at tegne og gætte. Gætter man rigtigt, høster man point, og gætter man forkert, trækker man et kort med en aktivitet, som gruppen skal lave sammen. For eksempel vise, hvordan man går på månen efter landingen i 1969.

Aktivitet nummer 63 skal lige rammesættes, således at uheldige elever ikke kommer hjem med skader, for her får man slag med en avis, hvis man svarer forkert. Så kan man lære det! Her er en aktivitet, der ud over at være sjov også let kan begrænses til den tid, man som lærer finder hensigtsmæssig.

”100 ideer til bevægelsesaktiviteter i historie” kommer fra Gyldendal, og hvor det er relevant, henvises til forlagets egen historiefagportal. Nærliggende.

Der skal heller ikke meget fantasi til at forestille sig, hvordan adskillige af bogens aktiviteter kan overføres til de to andre kulturfag, hvilket selvfølgelig vil kræve lidt mere forberedelse, men ideerne er der, og de skal bruges. Denne bog har jeg ventet længe på.