Glostrup Kommune opfylder som den eneste i landet det mål, Skolerådets formandskab har sat for, hvor mange unge der skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

Leder af UU-Vestegnen Carsten Bøtker og formand for Glostrup Lærerforening Lene Jensen er enige om, at kommunens succes skyldes, at kommunen per tradition giver flere penge til uddannelsesvejledning, end den skal efter loven. I øjeblikket næsten to årsværk mere.

»Løsningen er håndholdt uddannelsesvejledning, hvor UU og erhvervsskolerne og kommunerne opretter et netværk for de unge, der ikke selv har det, så de ad den kanal kan skaffe en praktikplads«, siger Carsten Bøtker.

Men de ekstra resurser bliver skåret væk. Det har kommunalbestyrelsen i Glostrup netop besluttet. Dermed vil klasselærerne i nogle tilfælde stå med opfølgningsopgaven på de unge, der kommer i alternative tilbud. En løsning, som bekymrer både leder og lærere på Vestervangskolen i Glostrup. Klasselærer i 9. klasse Stine Etwil tror, der kommer færre elever ud i målrettede tilbud, hvis hun selv fremover skal stå for kontakten mellem elever i længere praktikperioder og skolen.

»Jeg ville kun sende dem videre, der virkelig havde brug for det. Jeg ville blive nødt til at nedprioritere den indsats. Det, man bliver målt på som lærer, er elevernes resultater, så jeg må bruge tiden på at hæve fagligheden for dem, der er der«, siger Stine Etwil.

65 procent af de unge, der gik ud af 9. klasse i Glostrup i 2002, har gennemført en ungdomsuddannelse. Det er præcis nok til at gøre den gamle arbejderkommune på den københavnske Vestegn til Danmarksmester.

Det skyldes, at Skolerådet har beregnet, hvor mange hver enkelt kommune i landet skal få gennem en ungdomsuddannelse, hvis regeringens 95-procent-målsætning for hele landet skal opfyldes.

»Det er rigtig ærgerligt, hvis det viser sig, at det er det, der skal til for at få unge i gang, så er det mere eller mindre en katastrofe, at der bliver sparet lige der«, siger formand for Glostrup Lærerforening Lene Jensen.

Formand for børne- og ungeudvalget Ina-Maria Nielsen (Venstre) mener ikke umiddelbart, at besparelserne vil få konsekvenser for Glostrups unge.

Alle unge skal have en ungdomsuddannelse, uanset hvor de bor, og uanset hvilken familiebaggrund de har, mener man i Danmarks Lærerforening. Lærerforeningen har derfor foreslået regeringen, at folkeskolen følger med i, hvordan det går den enkelte elev, et år efter at han eller hun er gået ud af skolen. Og sørger for, at eleven kommer tilbage i uddannelsessystemet, hvis han dropper ud.

»Det synes vi stadig er en god ide, som vi håber, at regeringen vil tage op«, siger formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF Dorte Lange. |