Det sker for de fleste af os. At vi mister en, vi har kær. En forælder, en søster eller en bror. Det kan ske uventet eller efter lang tids sygdom. Uanset hvem det er, og hvad omstændighederne har været, så rammes vi af sorg. Og sorg er svært, både for os selv og for vores omgivelser.

Men når sorgen over at have mistet et nært familiemedlem rammer et barn, så har skolen en helt særlig forpligtelse til at tale åbent om det. Også selvom det for de fleste af os er utrolig svært og overskrider en personlig grænse. Det fortæller Martin Lytje, der er postdoc i Kræftens Bekæmpelse med speciale i sorgberedskaber.

"De fleste af os synes, det er svært at tale om sorg. Det er meget tabubelagt, og det føles forkert. Men som lærer skal man ikke være et overmenneske, man skal bare være et medmenneske. Vi skal turde tage samtalen med eleven, og hvis den ikke går som vi håber, så skal vi turde prøve igen. Vi skal være den irriterende voksne, der viser barnet, at vi gerne vil tale om de her ting", fortæller Martin Lytje.

Han deltager i dag som foredragsholder på konferencen "Jeg vil gerne tale om min sorg", som Børn, Unge & Sorg afholder i samarbejder med Egmont Fonden. Her kommer han med forslag til, hvordan skoler og daginstitutioner kan hjælpe elever, der er ramt af sorg.

Er du klar til elevers sorg? 

Barnet som samarbejdspartner

98 procent af landets skoler har en sorgplan. I planen er de initiativer skolen tager, når en elev mister en forælder.

Men ifølge Martin Lytje er det vigtigt at tage udgangspunkt i det enkelte barn. Skolen kan ikke nødvendigvis bruge den samme plan hver gang,  en elev oplever et dødsfald i den nærmeste familie.

"Ethvert sorgforløb er unikt og kræver forskellige former for hjælp. Der er stor forskel på, om mor er død af kræft eller har begået selvmord. Der er forskel på, hvilket netværk barnet har og hvilke resurser, der er omkring barnet. Det skal vi være meget opmærksomme på", siger Martin Lytje.

Han har skrevet Ph.d. om danske børns oplevelse med at vende tilbage til folkeskolen efter en forælders dødsfald. Han fokuserede især på, hvordan børnene mener, at støtten i skolen kan forbedres.

"Det er naturligt, at vi gerne vil beskytte børn, der er i en svær situation. Men mange børn vil gerne ses som en samarbejdspartner. De vil gerne tilbage og bestemme mere og have kontrol over deres eget liv", fortæller Matin Lytje.

Hans opfordring til lærerne er, at de skal se børnene som en ligeværdig partner i forløbet. Når skoler og lærere planlægger, at barnet eksempelvis skal tale med skolepsykologen eller i den første tid skal have nogle særlige vilkår i klasselokalet, så er det vigtigt, at læreren taler med barnet om det.

"Vi skal snakke med eleven om de initiativer, vi tager. Om der er noget i planen der skal ændres, noget der skal fjernes eller tilføjes. Vi skal vise respekt overfor barnet og være sikre på, at barnet ikke skal igennem noget, som virker ubehageligt", siger Martin Lytje.

Sorgen ændrer karakter

Selvom der er gået flere år efter et barn har mistet enten mor eller far, og alting i barnets opførsel virker normalt, betyder det langt fra, at sorgen er gået over. Den har bare ændret karakter.

Vejen tilbage til hverdagen... 

"Sorgen forsvinder ikke efter tre måneder. Det er en ny livsomstændighed. Sorgen kan komme og gå, og derfor kan barnet få brug for hjælp i hele den resterende tid på skolen. Det er helt naturligt, men der er behov for, at vi er der og støtter barnet, når det er svært", fortæller Martin Lytje.

Hans anbefaling er, at skolen med jævne mellemrum taler med eleven om tabet og sorgen, og hvordan eleven har det. Han siger:

"Eleven må ikke sidde alene tilbage og føle, at man er helt alene med sin sorg. Vi anbefaler, at man taler om sorgen hver tredje måned i starten, så hvert halve år og så en gang om året. Så vi ikke glemmer elevens sorg, når der sker alle mulige andre ting på skolen".

Når den akutte sorg er drevet over, livet går videre og dagligdagen i klasseværelset er ved at være tilbage til normalen, kan man som lærer og skole hurtigt komme til at overse de signaler, der giver anledning til at forholde sig til sorgen igen. Ifølge Martin Lytje er det derfor utrolig vigtigt, at elevens lærere igennem hele skoletiden er opmærksomme på eleven.

"Hvis eleven isolerer sig, har mange sygedage, har svært ved at koncentrere sig, har humørsvingningerne eller voldsomme følelsesmæssige reaktioner, så skal vi være bekymret", siger han.