Fysisk aktivitet er godt for sundheden - det er der ikke så meget tvivl om. Men har det også en effekt på den faglige præstation i skolen? Det spørgsmål er blevet presserende, efter de 45 minutters daglig bevægelse blev gjort til lov med den seneste reform af folkeskolen.

Indtil nu har en direkte sammenhæng mellem faglig præstation og fysisk aktivitet ikke kunne findes, men en ny undersøgelse, der er gennemført af Vidensråd for Forebyggelse med støtte fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling kommer et skridt nærmere.

Bente Klarlund er professor ved Institut for Klinisk Medicin på Rigshospitalet og formand for arbejdsgruppen bag rapporten. Hun forklarer, at man -allerede da loven blev vedtaget - var sikre på fysisk aktivitets positive effekt på sundheden, mens den viden der findes i forhold til trivsel og faglig præstation er ny. Om undersøgelsens resultater siger hun:

"Hovedkonklusionen er: Der er stærk evidens for en effekt af fysisk aktivitet på sundhed. Og nogen evidens for, at man også kan opnå noget i forhold til faglig præstation og trivsel. Så hvis man kunne lykkes med at løfte børns daglige mængde af fysisk aktivitet ved at de var mere fysisk aktive i skolen, så ville det alt i alt fremme sundhed, trivsel og faglig præstation", siger Bente Klarlund til folkeskolen.dk

Arbejdsgruppen har gennemgået litteratur om effekten af fysisk aktivitet i skoleregi på læring, trivsel og sundhed.

Bevægelse på gyngende grund

En række forbehold

I selve rapporten bliver bevægelsens effekt på "faglig præstation" gennemgået i kapitel tre. Her bliver der peget på at "flere og flere studier viser en positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og mål for faglig præstation, forskellige kognitive evner eller hjernefunktioner".

Men det er med forbehold: Blandt andet påpeges det, om de positive effekter, at "det gælder dog ikke for alle fag og/eller aldersgrupper".

Og om træning står der: "træning kan forbedre forskellige kognitive aspekter og matematikpræstation, mens der ikke foreligger entydige resultater på andre fag."

"Vi synes, at der er tiltagende evidens (for en positiv læringseffekt af fysisk aktivitet, red.). Men hvis vi ser på fysisk aktivitets effekt på blodsukkeret, så kunne man putte 100 artikler på, der bekræftede en  sammenhæng", siger Bente Klarlund og uddyber:

"Det er en type forskning, der er i sin vorden. Men den forskning der er, peger i en bestemt retning. Mens vi siden 50'erne og 60'erne har tænkt, at fysisk aktivitet har en positiv effekt på helbredet, er det ret nyt, at vi har tænkt, at musklerne 'taler til hjerne'", siger Bente Klarlund. Hun fortæller om et andet aspekt, der ikke er særligt grundigt beskrevet i rapporten, men som giver en formodning om, at bevægelse kan have positiv indflydelse på elevernes udbytte.

"Forskning viser, at der sker forskellige ting i hjernen, når man er fysisk aktiv. Man øger vækstfaktorer for hippocampus og hukommelsescentret i hjernen. Så der er en basal forståelse af, at det kan være rigtigt, at man kan styrke kognitive funktioner ved at være fysisk aktiv", siger Bente Klarlund.

Social slagside

Samtidig peger hun på, at mængden af fysisk aktivitet er socialt bestemt.

"Der er en social slagside: Der er en større gruppe, som er i god form i dag. Måske endda en større gruppe end tidligere. Samtidig er der en virkelig stor gruppe, som er i dårlig form. Så man ser en polarisering, der er socialt betinget", siger Bente Klarlund, og det giver skolen en vigtig funktion:

"Skolen er en arena, som ville kunne bidrage til at børns samlede fysiske aktivitet øges for alle børn. Her vil man kunne nå de børn, der er kropligt svagest", siger Bente Klarlund.