Skoledagen er blevet længere for eleverne på Hornbæk Skole i Randers, efter at der er indført ekstra idrætstimer. Men det er der tilsyneladende ikke en eneste elev, der er utilfreds med, i hvert fald ikke i 6.a, som havde idræt dagligt hele sidste skoleår.

Hele klassen synes, at ekstra idræt var en forandring til det bedre, også idræts- og regnelærer Flemming Abildgaard, som også er formand for Randers Idrætslærerforening. Dog kan man godt diskutere, om det er bedst med idræt om morgenen eller om eftermiddagen, mener han.

»På den ene side er det godt, at eleverne får brændt noget krudt af, inden de skal ind i klasseværelset. På den anden side kan det være svært at holde koncentrationen i en 1. eller 2. klasse, der skal have matematik i sidste time«, siger Flemming Abildgaard.

Personligt kunne han tænke sig en skole efter engelsk-amerikansk mønster, hvor man har de boglige fag i en blok fra klokken 8 til 12 - og derefter alle de kreative fag.

»Skoledagene er også længere i USA, men det kan lade sig gøre, fordi der er en anden idrætskultur, hvor idræt hører til i skoleregi, så børnene skal ikke af sted bagefter. Derfor gør det ikke noget, at skoledagen er længere«.

Tanken om en skoledag fra klokken 8 til 16 køber 6.a på Hornbæk Skole nu ikke. Problemet er, at langt de fleste har fritidsinteresser, som de ikke ville få tid til, hvis skoledagen blev forlænget. Tre gange skoleidræt om ugen er passende, mener de i 6. klasse.

Forskellige steder - forskellige behov

Men både klasser og skoler er forskellige.

Nogle synes, det er formynderisk at diktere ekstra idrætstimer, og det er netop problemet med at udforme ens løsninger alle steder. I 5.a er det kun fire ud af 25 elever, der ikke dyrker sport i fritiden. Hvis de fik en længere skoledag, ville mange af de fritidsaktiviteter falde væk.

Hornbæk Skole ligger i et velfungerende kvarter med veluddannede forældre. Eleverne har masser af fritidsinteresser og kan sagtens finde ud af det selv. Men der er andre steder, hvor det ville være rigtig godt for eleverne, hvis de fik rørt sig mere, mener Flemming Abildgaard.

Tunge børn kræver opsøgende arbejde

Der kan godt fires lidt på reglerne om holdstørrelse, mener han. Hvis man accepterer, at det handler mere om at styrke sundheden end om at undervise, kan man godt have ekstra idræt uden at sætte en masse ekstra lærerkræfter ind.

»Men hvis man også gerne vil bryde den negative sociale arv, så skal der ekstra resurser til. Hvis vi skal hjælpe elever, som har problemer i skolen eller hjemme, og som udebliver fra undervisningen, så er det ikke nok med ekstra idræt. Så skal der være kontakt til hjemmet og ekstra lærerkræfter«.

Behovet for en social indsats er yderst begrænset på Hornbæk Skole, mener Flemming Abildgaard, der som både idræts- og matematiklærer kan se sagen fra flere synsvinkler. Hvis skolen fik en ekstra pose penge til undervisningstimer her og nu, synes han, de var bedst givet ud på faget matematik.

Flemming Abildgaard vil gerne anbefale andre skoler at indføre ekstra idræt for sundhedens skyld. Men man skal sørge for, at der er økonomi i det, derfor kan man blive nødt til at tænke i alternative holdstørrelser.

Og så skal man huske, at ekstra idræt stiller større krav til de fysiske rammer.

»Vi kunne ønske os endnu en hal, for hvis alle elever skal have idræt om morgenen, og der er snevejr, hvor skal de så være henne?«

Når lokalerne ikke er optimale, skal man være ekstra godt klædt på rent fagligt for at kunne undervise i idræt, så det kræver efteruddannelse.

»Det siger sig selv, at det er sværere at undervise på bar mark end i en veludstyret gymnastiksal«.