»Nu læser jeg en række spørgsmål op for jer, og I skal tage stilling til, om I synes, de er problematiske eller ej. Hvis I synes det, skal I rejse jer op«.

Det er tirsdag formiddag på Skolen ved Bülowsvej på Frederiksberg. Samfundsfagstimen er erstattet af et undervisningsforløb, der skal oplyse eleverne om overgreb. Ved tavlen står Lene Ulstrup, der er cand.mag. i psykologi. Hun kommer fra AlbaHus, et rådgivnings- og behandlingshus for mennesker påvirket af seksuelle overgreb. Lene Ulstrup er koordinator for formidling og undervisning, og de næste to lektioner skal hun gøre eleverne klogere på, hvad et overgreb er. Gennem fysiske øvelser vil hun give eleverne nogle værktøjer, der hjælper dem til at sige fra. Hun begynder med en øvelse, der skal gøre eleverne bevidste om, hvor deres grænser går.

»Klassen har haft idræt, og læreren betragter længe børnenes nøgne kroppe under badet«, læser Lene Ulstrup.

Larmen fra 28 stole, der synkront skubbes tilbage, da alle eleverne rejser sig, vidner om, at eleverne er sikre i deres sag. Det er problematisk! Men allerede ved næste spørgsmål er der usikkerhed.

»En onkel kommenterer, at niecen på 12 er ved at få bryster, er det okay?« lyder spørgsmålet.

Et par af eleverne rynker brynene, og nogle rynker på næsen, men ingen rejser sig.

»Ja, det er jo bare noget, han siger til hende«, lyder det fra en af pigerne.

Forrået indstilling til sex

»Det overrasker mig, at der var så få af eleverne, der rejste sig«, siger samfundsfagslærer Lars-Ole Ebbesen, der har observeret den første øvelse fra sidelinjen.

Han mener, at det viser, at de unge er usikre på, hvor deres grænse går. Lars-Ole Ebbesenhar været lærer i 20 år og er sikker på, at der i de senere år er sket en negativ udvikling i de unges tilgang til sex.

»Jeg synes, der er sket et skred. Deres indstilling til sex er blevet mere forrået, og det kommer til udtryk via deres sprog. Det at kalde en kammerat for en luder synes jeg, er totalt nedværdigende, men sådan taler de til hinanden«, siger han.

Mange af pigernes udfordrende påklædning har været et stort problem i klassen, fortæller Lars-Ole Ebbesen. Lærerne har derfor afholdt adskillige møder med både elever og forældre, hvor emner om det nedværdigende sprog og udfordrende påklædning er taget op.

»Der er ingen tvivl om, at pornofisering og seksualisering fylder meget både på nettet og i det offentlige rum, og at man som ung bliver hurtigere voksen. Derfor synes jeg, det er vigtigt at fortælle dem, hvordan de skal begå sig i det her virvar, de skal forholde sig til«.

»En væsentlig del af min opgave er jo at lære eleverne kildekritik, så de forholder sig kritisk til det, der ligger på nettet«, siger han.

Lene Ulstrup er enig i, at det er et problem, at de unge får meget af deres viden om sex gennem nettet og risikerer at få en forvrænget tilgang til sex.

»De fleste børn stifter tidligt bekendtskab med sex, og mange 'googler' det allerede i 2. klasse. Men de informationer, jeg giver dem, har de aldrig hørt før«, siger Lene Ulstrup.

»Det hører med til det at være ung, at man er i tvivl om, hvor ens grænser går, og hvis man samtidig har en skæv opfattelse af, hvad sex er, er det en farlig cocktail. Derfor er behovet for vejledning stort«, mener hun.

Et overgreb er aldrig ens egen skyld

»Da jeg gav et eksempel på en pige, der havde været lidt fuld til en fest og var gået med en fyr hjem, så var der nogle af jer, der sagde, at hun selv var ude om, at han havde voldtaget hende, for hun havde jo flirtet med ham. Tænker I, at man selv kan være ude om at blive udsat for et overgreb?« spørger Lene Ulstrup.

»Jeg synes begge dele«, lyder det fra en af pigerne. »På den ene side vil hun måske gerne have det sjovt og drikke sig fuld, og så skal det ikke være tilladt, at der er en fyr, der kan tage hende med hjem og gøre ting ved hende. Men på den anden side så er det også hendes egen skyld. For hvis man er gammel nok til at drikke, så må man også være gammel nok til at tage konsekvensen af det«.

»I AlbaHus tænker vi lidt anderledes om det«, siger Lene Ulstrup.

»Vores holdning er, at det kan godt være, at man har drukket sig fuld og flirtet, men det betyder ikke, at man har stillet sig til rådighed, så den anden kan gøre, hvad han vil. Og det er rigtig vigtigt, at I gør jer det klart«.

Klædt på til at sige fra

Dagens sidste øvelse giver eleverne nogle værktøjer, så de er bedre klædt på til at sige fra, hvis de møder én i byen, der vil have dem med hjem. Det skal de gøre ved at afprøve effekten på henholdsvis et stærkt og et svagt nej.

»Første gang I laver øvelsen, skal I afprøve effekten af at sige svagt nej. I skal kigge væk, krumme ryggen og i hele udtrykket undskylde, at I ikke vil. Når I gentager øvelsen, skal I sige stærkt nej. Det gør I nu helt uden at undskylde eller forklare«, siger Lene Ulstrup.

Efter foredraget taler eleverne om, hvad de har fået ud af det. De mener, de har lært at passe bedre på sig selv og hinanden, og de er blevet mere opmærksomme på, hvor deres grænse går.

»Jeg tror, der var mange af spørgsmålene, jeg lige skulle have lidt tid til at tænke over. Hvis hun havde spurgt mig om dem nu, ville jeg have rejst mig op«, siger en af pigerne.

AlbaHus arbejder for at minimere forekomsten af seksuelle overgreb i hele Danmark ved at forebygge og aftabui­sere området gennem oplysning.

Derfor har man netop iværksat et gratis undervisningstilbud, der henvender sig til alle 8.-klasser. AlbaHus rykker ud på skolerne og underviser om seksuelle overgreb.

Undervisningen varer to lektioner og er bygget op omkring fakta om overgreb, fysiske øvelser og cases.

En spørgeskemaundersøgelse fra 2002 foretaget blandt cirka 6.000 9.-klasse- elever viser, at ti procent har været udsat for et strafbart seksuelt forhold.

Læs mere på www.albahus.dk