»Hvad er der sket med dig, Thomas?«

I bunden af trappeskakten går Thomas fra 5. klasse rundt.

Han er forslået og bløder voldsomt. Han har brækket begge ben, armen sidder skævt, og der er hudafskrabninger på fødder og arme. På trods af de brækkede ben og kvæstelserne går han desorienteret rundt om sig selv i bunden af skakten. Uden at ane hvad der er sket.

Lærervikaren Willy Hansen gætter ikke umiddelbart, at drengen er faldet godt syv meter ned i den betonklædte trappeskakt. Ligesom han heller ikke får indtrykket af, at den lille bule i panden er livsfarlig. »Kom nu op«, råber han til drengen, men så kan han se, at den er helt gal. Der er hul ind til knoglen i knæet. Willy går ned ad trappen og får sat drengen ned, og der kommer flere andre voksne til. De får stoppet blødningerne med viskestykker og håndklæder. Der sidder kort efter faldet fire voksne ved drengen.

Sundhedsplejersken sikrer, at nakken bliver holdt. De siger ikke meget til hinanden. Gør bare det, der skal gøres, og får hentet friske viskestykker og håndklæder. Willy Hansen står i en akavet stilling, en anden lærer tilbyder at overtage. Men da Willy slipper håndklædet, bløder det så voldsomt, at han straks forbinder knæet igen. I stedet går kollegaen op og genner Thomas' klassekammerater væk fra vinduet på første sal. Der er ingen grund til, at de kigger ned på det blodige sceneri.

Der sidder hele tiden én ved Thomas' nakke og taler med ham og sikrer sig, at han er ved bevidsthed.

Forældrene kommer til skolen før ambulancen.

Moren er der først. Hun er i affekt og er svær at tale med. En lærer tager sig af hende. Faren ankommer kort efter - han er oprevet. »Det må ikke ske«. Han bliver talt ned og går ned ad trappen til sin søn. På trods af skaderne har drengen overskud til at trøste sin far.

»Bare rolig, far, det skal nok gå«, siger den stærkt forkomne dreng.

Få minutter efter forældrene kommer en ambulance. De implicerede er godt klar over, at han er stærkt forslået, men de ved endnu ikke, at Thomas er alvorligt skadet i hovedet. På lærerværelset taler de om, at det er et mirakel, at han klarede det. En lærer er kørt med i farens bil, mens drengens mor er taget med ambulancen.

Skoleleder Lance Luscombe går i gang med at orientere eleverne, ligesom han skriver et brev til forældrene på skolen med de faktuelle informationer fra ulykken.

I løbet af eftermiddagen forværres situationen, og Thomas overføres til Odense Universitetshospital, hvor han bliver opereret i hovedet. Operationen er vellykket og er en indikator for, hvordan det kommer til at gå med resten af processen. Allerede den 24. juni - bare ti dage efter ulykken - er Thomas med til at synge sommerferien ind sammen med resten af skolen. Han sidder i kørestol, stadig mærket af faldet, men han er med igen. Og får ikke mén af ulykken.

Thomas er ikke drengens rigtige navn