Ligesom i forgængeren "Grimt sprog?" gør forfatteren op med tanken om, at pædagoger og lærere skal agere ”højesteretsdommere” med forbud og sanktioner i forhold til elevernes sprog. I stedet bør den voksne være ”konsulent” for og ”medoversætter” af sproget i konteksten og dets virkninger for aktøren: Eleven. Her er forfatterens pointe, at opmærksomheden på og arbejdet med sproget øger elevernes forståelse for hinandens forskelligheder og grænser med øget trivsel og inkluderende tænkning som resultat.

Dette kan gøres ved at arbejde med bogens elevdel, der består af en række opgaver og øvelser. Hver af disse indledes med en introduktion til pædagog/lærer. Til analyse af sproget kan ”Sprogsneglen” bruges som elevernes hjælperedskab. Der er opgaver med afsæt i kropssprog og intonation, sms- og internetsprog samt bandeord til understregning af, at sprog er mere end ord. Med udgangspunkt i cases kan der også arbejdes med elevernes egen forståelse af og refleksion i forhold til eget og andres sprog. I afsnittet om konfliktløsning præsenteres læseren for ”pistol- og violsprog” som to måder at tale på i lighed med det for mange velkendte ”ulve- og girafsprog”.

Bogen indeholder endvidere et oplæg til en konkurrence, elevevaluering, en mængde elevsider og kopiark, forslag til forældreaften og en litteraturliste.

”Mindre grimt sprog? – sprogarbejde i indskolingen og SFO” er hurtig at læse med en fin balance mellem teori og praksisforslag. Elevmålgruppen er søgt tilpasset ved inddragelse af ”forståelsesunderstøttende illustrationer” i form af blandt andet små tegneserier.

Som forfatteren selv påpeger, så går teoriafsæt og flere opgaver fra forgængeren ”Grimt sprog?” igen, men når bogen først er læst, får man som pædagog eller lærer helt konkrete forslag og kopisider til mange timers spændende sprogarbejde uden den helt store forberedelse. Så i en travl skolehverdag vil denne bog formentlig være en meget kærkommen håndsrækning.