Både elever og lærere kan mærke, at folkeskolen er under stort pres med den førte skolepolitik. I DLF har vi som vigtig skole- og uddannelsespolitisk aktør flere bud på løsninger, der kan udvikle skolen i en anden retning.

Vi har med overstyringen af folkeskolen fået indført en ny OL-pædagogik, der har for meget fokus på elevernes præstationer. Vi måler og vejer, tester og tjekker, dokumenterer og dataindsamler for at sikre, at eleverne løber længere, hopper højere og kommer først i mål. I den politiske jagt for at optimere skolen får vi skabt en præstationskultur, der rammer den enkelte elev. Skolen er ved at udvikle sig til en skueplads for olympiske discipliner, og eleverne betaler prisen.

Nyere undersøgelser viser alarmerende tal på en stigning i mistrivsel blandt elever, der føler sig presset af skolens krav, blandt andet testsituationer, karakterkrav, uddannelsesparathedsvurderinger og uddannelsesvalg. Skolens struktur har en negativ slagside og medvirker til at skabe det øgede pres, blandt andet ved at have fokus på mål og præstationer frem for fordybelse, afprøvning og mestring.

Der er brug for at gøre noget andet for at genskabe balancen og særligt hele den centrale dannelsesmæssige opgave med at fremme fællesskaber; elevernes trivsel og alsidige udvikling har måttet vige pladsen i de senere år for den instrumentelle tilgang i undervisningen.

DLF har flere bud på løsninger, der kan udvikle skolen i en anden retning. Vi har netop vedtaget et folkeskoleideal på kongressen, som er lærernes bud på skolens fundament, værdier og opgaver. Her står det blandt andet beskrevet, at barndom og ungdom har værdi i sig selv, og at skoletiden i høj grad medvirker til at skabe mennesker. Der skal være plads til og respekt for elevernes eget værd.

Desuden er vi på vej med et politisk udspil om præstationskultur, der handler om, hvad vi kan gøre for at skabe en bedre skole. Udspillet indeholder konkrete forslag til, hvilke strukturer der er brug for at ændre på. Kort sagt alt det, vi rent faktisk kan ændre på, for at eleverne trives godt i skolen, og vi dermed understøtter deres faglige, personlige og sociale udvikling på bedste vis. Klassefællesskaber, præstationsfrie rum, tid til klasselærerarbejdet og gode relationer har positiv betydning og kan medvirke til at mindske præstationskulturen i skolen.