“Jeg bliver nødt til at rette en klar appel til jer forældre. Det er fra jer, at jeres børn og vores elever skal mærke, at det at gå i skole, det at blive dygtigere, det at høre efter, hvad de voksne siger, er helt centralt for deres udvikling og hele deres liv”. 

Skoleleder Jens Baj Madsen fra Fjordbakkeskolen ved Fredericia indledte skoleåret med at sende et tre sider langt brev til samtlige forældre, hvor han i fem punkter appellerer til, at de og deres børn tager skolen alvorligt. Den direkte anledning var historisk lave karakterer ved afgangsprøverne i juni. 

“Vores karakterer plejer at ligge over landsgennemsnittet, så det var en øjenåbner, at vi røg under. Nogle klasser lå meget lavt, og en elev mødte til eksamen i billedkunst uden et produkt. Jeg kunne have sagt, at det var det år, og at det nu bliver bedre, men der var mere i det”, siger Jens Baj. 

På et møde om elevernes adfærd før sommerferien sagde en teamkoordinator, at hun aldrig før havde haft elever i 4. klasse, som ikke ville gøre, hvad hun sagde, men det havde hun nu. Det fulgte Jens Baj op på i forberedelsesugen før skolestart, og han fik en entydig tilbagemelding fra lærerne om, at det haltede gevaldigt med elevernes opførsel. 

“Vi kunne være blevet enige om, at det skyldes nutidens børn og forældre, og at det derfor ikke er vores skyld. Men det er vores opgave at tage fat om problemet, så vi drøftede med afdelingerne, hvad lærerne kan gøre, og hvad ledelsen kan gøre. Her gik det op for mig, at jeg var nødt til at lave en markering”, fortæller skolelederen.  

Sund fornuft på skrift 

“Det er ikke en stor og svær øvelse. Det handler om det, som de fleste af jer allerede gør: Sørg for at få jeres barn i skole. Spørg interesseret til skoledagen, og sæt tid af til lektier og læsning. Mød op til skolens arrangementer. Følg med på Aula. Omtal skolen positivt over for jeres barn – og send eventuel kritik til os”, skriver Jens Baj under punktet “Skolen er vigtig – det handler om dit barns fremtid”. 

“Jeg orienterede skolebestyrelsen om, at jeg ville sende en appel til forældrene, og et medlem tilbød at læse brevet igennem, men jeg valgte at tage den selv, for jeg havde brug for, at det blev markant. Brevet skulle skabe en forstyrrelse og være en anelse provokerende, men uden at fornærme. Hvis forældrene reagerede med ‘Hvad bilder han sig ind?’, ville jeg have skudt mig selv i foden”. 

Det er ikke sikkert, at et brev på tre sider fra skolelederen bliver læst af ret mange, når forældrene også skal forholde sig til alt det, lærerne sender ud om det nye skoleår. Derfor sendte Jens Baj en pressemeddelelse om brevet til de lokaler medier, og det gav genklang. 

“Mange har formentlig læst eller hørt om appellen gennem medierne, og vi valgte også, at der skulle en repræsentant fra ledelsen med til alle forældremøder i august og september, så vi kunne gå i dialog med forældrene”, siger Jens Baj. 

I brevet understreger han, at forældrene ikke skal læse appellen som et diktat eller en indblanding i deres privatliv. De fem punkter skal ses som anbefalinger, og skolelederen oplever, at forældrene bakker op. Det bekræfter skolebestyrelsesformand Karina Bukh, som kun har fået positive tilbagemeldinger. 

“Forældrene synes, det er godt at få en påmindelse om, at de skal tale med deres børn om, hvad der er god opførsel i skolen. De fleste har styr på det, men det er alligevel godt at blive mindet om, at vi også har et ansvar i skolen. Det er sund fornuft på skrift”, siger hun. 

Der var heller ikke én negativ reaktion på forældremødet i Carsten Bonde Jensens 5. klasse. 

“Nogle var helt enige med skolelederen, og andre var det i nogle af punkterne. Ingen stillede kritiske spørgsmål, og det har jeg heller ikke hørt fra andre forældremøder i min afdeling”, siger læreren, som er tillidsrepræsentant for sine kolleger i afdeling Skærbæk. 

Jens Baj er spændt på, hvordan reaktionen bliver, når appellen bliver rettet direkte mod en konkret elev.

“Det har vi ikke oplevet endnu, men efter sommerferien har vi haft konflikter med slagsmål og trusler i udskolingen, hvor forældre har sagt: ‘Okay, vi skal gøre sådan her. Hvad gør I så?’ Her har der været forventninger om, at vi ville handle over for ‘det andet barn’ i konflikten. Det er kun fair, at forældrene kommer med noget igen, og jeg har forberedt lærerne på, at de nu bliver målt og vejet op mod min appel”.  

Inddragelse skal øge motivationen  

“Vi kæmper i stigende grad med elever, som ikke accepterer, at det er de voksne, der bestemmer på skolen, og at skolens regler skal overholdes. Vi strammer op på det sidste, og vi har brug for, at I derhjemme også holder fast i, at det er de voksne, der bestemmer”. 

Sådan lyder en bid af teksten under brevets andet punkt: “De voksne bestemmer – forstå et ja, et nej og et måske”. 

Debat

Folkeskolens leder: Kære forældre …

“Det er vigtigt, at vi griber ind, når elever ryger eller forlader skolen, selv om de ikke må. Ellers skrider det. Samtidig skal lærerne være nærværende, relationsstærke og empatiske. Vi vil i dialog med lærerne om, hvordan vi skaber bedre vilkår for, at de i en travl hverdag får overskud til at lægge en hånd på skulderen af udfordrede Brian og spørge, hvordan det gik til fodbold i går. Det kan man nå langt med”, siger skolelederen. 

Fjordbakkeskolen arbejder også med elev- inddragelse. Elevrådet skal styrkes, klasserne skal arbejde med deres regler og miljø, og udskolingen skal afprøve elevstrukturerede skole-hjem-samtaler. 

“Eleverne skal have mere indflydelse på det, der handler om dem. Nogle siger, at det ikke harmonerer med, at de voksne bestemmer. Jo, vi bestemmer rammen, men det er også vigtigt, at eleverne kan lide at komme her og kan se en mening med skolen”, siger Jens Baj.  

"Det siger Jens Baj" 

“Det er en klar anbefaling herfra, at I forældre sikrer en tilpas lang nattesøvn for jeres børn og unge – og at mobiler og andre devices ikke kommer med ind på deres værelser, når de skal sove. Mere søvn – mindre skærm – kan være den ‘nemme’ løsning på manglende overskud i hverdagen”. 

“Tanken om mindre skærmbrug er ikke populært hos eleverne, men det har givet lærerne noget at binde det nye skoleår op på. De har kunnet referere til punktet over for eleverne, vel vidende at de har ledelsen i ryggen. Det gør heller ikke noget, at forældre siger til deres børn, at de skal have deres nattesøvn, ‘for det siger Jens Baj’”, siger skolelederen.

7.c kører i øjeblikket et forsøg, hvor de i seks uger ikke har adgang til devices efter 21.30. Som optakt har klassen lært, hvad søvn betyder. 

Tobias fra 8.c kunne tydeligt mærke en forskel, da han som en udløber af appellen aftalte med sine forældre, at han ikke måtte bruge sin telefon, i timen op til at han skulle sove.

“Jeg følte mig mere frisk i skolen, fordi jeg hurtigt faldt i søvn. Det var mest mig, som ville prøve, men efter et stykke tid faldt jeg af på den. Det fungerede ellers godt, så det kan være, at jeg skal prøve igen”. 

Tobias og klassekammeraten Ruby genkender det billede, Jens Baj tegner over for forældrene. 

“Sidste år var der ingen respekt for lærerne i vores klasse, så folk gjorde, hvad de ville. Det tog tid at komme i gang i hver eneste time, og der var megen uro. Da jeg læste brevet, tænkte jeg, at det handler om helt almindelig opførsel som at komme til tiden og være parat til undervisningen”, fortæller Ruby. 

Det er blevet bedre, oplever de to elever. Ruby tror, det skyldes, at brevet har hjulpet forældre til at tage fat i deres børn. Det har dog ikke ført til ændringer hjemme hos hende selv. 

“Jeg er altid gået tidligt i seng, for ellers fungerer jeg ikke. De fleste af mine venner går senere i seng end mig, og der er nogle, hvor jeg tænker, at det er godt nok sent. Deres forældre burde træde til, så de fik mere søvn”, siger hun. 

Brevet har gjort det lettere for forældrene at tale om sengetider og brug af skærme, vurderer Brian Alsløw, som er tillidsrepræsentant for lærerne i afdeling Taulov, hvor udskolingen holder til.

“Eleverne synes, det er træls, at de ikke længere må få mobilen med i seng, men vi kan mærke, at flere får den søvn, de har brug for. Vi har haft problemerne længe, men når vi gør opmærksom på det, er det nok bare en lærer, som har det sådan. Derfor er det godt, at appellen kommer fra vores skoleleder”, siger Brian Alsløw. 

I Skærbæk har brevet endnu ikke gjort en forskel, vurderer Carsten Bonde Jensen. Men der er håb. 

“Vi vil under skole-hjem-samtalerne spørge ind til, hvordan det går med skærmforbrug og sengetider. Især hos de elever, som sidder meget ved en skærm og er fraværende i undervisningen”, siger han.  

Højst et skud om året 

“Øv også jeres børn i ved mindre kriser, konflikter og ting, de er kede af lige i dag, at der findes en pytknap. Meget går over igen, uden at vi behøver sætte det store beredskab i gang”. 

At kunne sige pyt var det punkt, Jens Baj var mest i tvivl om. Det handler om, at forældre og lærere skal passe på med at psykologisere alle udfordringer i livet.

“Der skal ikke voksne ind over alt, som gør ondt, men balancen er hårfin, for nogle har det virkelig svært. Det er dem, vi skal koncentrere hjælpen om, men der er generelt en tendens til, at voksne vil gribe ind for hurtigt. Jeg har hørt, at mange unge ikke snakker med deres forældre, fordi de er bange for, at forældrene sætter for meget i værk. De unge vil bare have, at forældrene lytter. Mere skal der ikke til”, siger Jens Baj. 

Han kalder appellen et one shot. 

“Jeg kan ikke sende den ud igen til jul. Jeg har max et skud om året”, siger han. 

Hvad så, hvis elevernes opførsel er skredet til jul? 

Jens Baj tager sig tid til at svare.

“Du må gerne skrive ‘lang pause’. Og du må også gerne skrive: ‘Det gør det ikke’. Jeg tog appellen op på lærermødet i september, for vi skal både være vedholdende og understøtte de forældre, som tager konstruktive kampe derhjemme. Og så skal vi have eleverne i 7.c til at opleve, at de har mere lyst til både skolen og andre ting, når de lægger skærmene væk og får den nødvendige søvn”, siger Jens Baj.